Chemiske Breve 1854

237 den animalske Varme er en Fplge af en Forbindelse, som den i Aandedrcetsprocessen optagne Ilt indgaaer med visse Bestanddele af Næringen eller af Legemet, og at den daglig frembragte Varmemængde staaer i et bestemt Forhold til den forbrugte Jltmcengde, saa viser den mest overfladiske Betragtning, at de plastiske Næringsstoffers Elementer kun kunde have en meget underordnet Deel i den Varmemængde, som daglig bringes tilveie. Sammenligne vi virkelig Mængden af den daglig fortærede plastiske Næring med den i samme Tid forbrugte Jltmcengde, saa sinde vi, at de forbrænde- lige Stoffer i hin langtfra ikke slaae til, for at forvandle den i Blodet optagne Ilt til Kulsyre og Vand. Det dyriske Legeme optager langt mere Ilt, en Hest fem Gange, et Svin sex Gange mere, end der behøvedes til den fuldstændigste Forbrænding af den plastiske Næring. Naar altsaa de plastiske Næringsstoffers brænd- bare Elementer tiente til at frembringe Varme, saa vilde den hele Mængde, som en Hest daglig for- tærer i Hs og Havre, et Svin i Kartofler, kun have været tilstrækkelig til at vedligeholde deres Aandedræts- og fplgelig Varmedannelsesproces, hos Hesten 4Vs Timer, hos Svinet 4 Timer daglig, eller de maatte have fortceret fem til sex Gange saa meget af disse Næringsmidler. Men selv i dette sidste Tilfælde er det over- ordentlig tvivlsomt, om disse Stoffer ifplge deres Egenstaber i de Blandingsforhold, i hvilke de i Organismen bydes Ilten, vilde have frembragt den for Legemet fornsdne Temperatur og erstattet Varme-