Chemiske Breve 1854

272 kun da forlader sin Plads i Blodet, naar den af en eller anden Aarsag nødes dertil. Vi maae tænke os, at den Del af Blodet, hvortil Syrerne kom, ganske tabte sin alkaliske Natur, at den endog fore- løbig blev sur (en Egenskab, som atter ophævedes ved Nyrernes Function), og at disse Syrer eller en Del af dem ifølge denne Tilstand i Blodkreds- lpbet tabte deres Foranderlighed og Forbrcendelig- hed; var Blodet, som havde optaget den frie Gal- lusshre, bleven alkalisb, saa vilde denne Shre være bleven forstyrret, thi et frit Alkali og Ilt ere ab- solut uforenelige med Gallusshrens Bestaaen. Hos Mennesket og de kipdædende Dyr vise Blo- dets Ejendommeligheder, som hidrpre fra den over- vejende Rigdom paa Phosphorsyre, sig i Secretions- processen i deres snlde Lys. Imod Alkaliets che- miske Virkning sætter sig i den dermed forbundne Phosphorsyre en vis Modstand, som mangler i det planteædende Dyrs Blod. Med Phosporshrens Nærværelse i Blodet staaer Urinens blivende sure Beskaffenhed og Urinens Secretion, med den over- vejende alkaliske Natur i de kipdædende Dyrs Blod staaer Urinsyrens Forsvinden af deres Urin i npieste Forbindelse. Den frieKulsyres Tilstedeværelse i de Plantecedendes Urin afhænger for en stor Del af det kulsure Alkalis Slægtskab med Kulsyre, Afsondringen af frie Syrer i de Kipd- og K'orncedendes Urin er derimod aabenbart en nødvendig Betingelse, naar deres Blod skal ved- ligeholde sin alkaliske Natur. Naar vi tænke os denne Afsondring, om ogsaa kun foreløbigt, nudertrhkt ifplge en Forstyrrelse i