Chemiske Breve 1854

289 Trevlerne sig sammen, de skrumpe ind og blive horn- agtig haarde; der indtræder en Forandring, en Slags Størkning, ifølge hvilken Kihdtrevlerne tabe deres svampagtige Evne til at indsuge og tilbage- holde Baud; det flyder ud; uden at der er sat Vand til svømmer den ophedede Masse i Band. Det udblødte og kogte Kipd er som Suppen, hvori det blev kogt, smagløst eller af svag, Bcemmelse vækkende Smag, det lader sig ikke tygge, og selv Huude røre det ikke mere. Alle smageude Kiødbestanddele ere tilstede i Kiød- saften og kuuue borttages med koldt Band. Naar man bringer den vandede, af Blodfarve- stof sædvanlig rpdfarvede Kipdextract langsomt i Kog, saa udstiller sig ved 56" 6. det oplyste Kihd- Albumin i næsten hvide Fnokker; først ved 70" 6. størkner Blodfarvestoffet; Extracteu faaer et gult Skicer, bliver klar og farver Lakmuspapir rødt, et Tegn paa en fri Syres Nærværelse. Det sig udskillende, størknende Kiødalbumins Mængde er meget forskielligt efter Dyrenes Alder. Kipd af gamle Dhr leverer ofte knn 1—2 Procent, det yngre Dhr indtil 14 Procent. Efter Opkognittgen og befriet for Blodfarvestof og Kipdalbumin, har Kivdextracten den aromatiske Smag og alle Kipdsuppetts Egenskaber, naar den er tilbe- redet ved at koge Kiddet. Bed at afdampes, selv i jævn Varme, farver den sig mprk, tilsidst brun og antager Farven af Steg; indtørres den, blive 12—13 Procent af Kiødet (tænkt tørt) til en brun, noget blød Masse, som let opløser sig i koldt Vand, og giengiver, opløst i omtrent 32 Dele varmt Vand, Liebig's chem. Breve. Ni- SamliNZ. 19