Chemiske Breve 1854

304 levende Legeme, og det er aldeles indlysende, at Kiddet tabte lige saa meget i Bloddannelsesværd, naar det berpvedes ^5 (82 Proc.) af disse for Blod- dannelsen uundværlige Salte. Ved Mangelen af Salte ophævedes ikke Kipdets Evne til at undergaae en Forandring i Legemet, men dets Hovedbestand- dele kunde af Mangel paa de fornødne Midlere ikke blive til Bestanddele af Blodet, og idet Kipdet gik over til et (meget ufuldkomment) Respirations- middel, tabte det i ernærende Kraft; dets Blod- danuelsesvcerd aftog med Mængdeu af uddragne Salte, og maaskee lige saa meget som Fplge af det for Bloddannelsen upassende Forhold, som disses Delittg medfører. Det udkogte Kipd indeholder i sin Aske over 17 Proc. Phosphorshre mere end nød- vendigt for at frembriuge Salte af alkalisk Beskaf- fenhed, som Blodet forlanger dem; ved eu Spalt- ning af denne Kipdaskes Salte i et surt Salt, om hvilket vi kuune tænke os, at det afsondres gieunem Nyrerue, og det Salt as alkalisk Natur, som var anvendeligt til Bloddaunelse, maatte den virksomme Mæugde af disse Askebestauddele enduu blive mere formindsket.*) *) Et Næringsmiddel, der, som Æggeblommen i Hønse- ægget, i sin Afle indeholder Kali og Phosphorspre i samme Forhold som denne Syres sure Salte (l'O^; 1NO), kan i og for sig ikke besidde noget Bloddannelsesværd, idet en saadan Spaltning ikke mere er mulig. Ma- gendie beretter i sine Forsøg: „Da vi havde megen Æggeblomme at raade over, saa vilde vi forsikkre os, om Hundene lode sig ernære dermed. I dette Væmed gave vi sunde, unge Hunde med fortræffelig Appetit 12