Chemiske Breve 1854

305 Man forstaaer nu, hvorfor indsaltet Kiød af- tager i Ernæringsværd, og hvilken Indflydelse en udelukkende Nydelse deraf udøver paa Safternes og Blodets Beskaffenhed. Enhver Husmoder veed, at friskt Kiød efter nogle Dages Forløb svømmer i en Saltlage, naar det er bestrpet med Salt, uden at en Draabe Vand er kommen dertil; at Kiødets Vægt aftager betydeligt i Saltvaud og Vandets til- tager. Over -1/4 af det friske Kipds Vægt bestaaer nemlig af Baud, som findes deri, ligesom opsnget i en Svamp; men Kiødet har en langt ringere Evne til at opsuge og tilbageholde saltholdigt Vand; un- der lige Forhold optager det kun halvt saa meget mættet Saltvand som rent Vand i sine Porer. Deraf kommer det ogsaa, at friskt Kiød i Berøring med Kogsalt afgiver Vand, som derved bliver til Saltvand; men det afgivne Vand, som vi have i Saltlagen, er ikke rent Vand, men Kipdsaft; det er Kihdsnppe med alle dens virksomme organiske og Uorganiske Bestanddele; som Følge af, at de i Kid- det værende, til Bloddannelse nødvendige, Salte ud- drages og deles, taber det i Ernæringsvcerd ved at indsattes, lige saa godt som ved at udkoges. Af tre Centner Kipd kan, naar Saltet har virket fuld- til 15 haardkogte Æggeblommer. Den forste Dag bleve Æggeblommerne fortærede, fljondt med nogen Ulyst; den anden Dag var denne stærkere, og den fierde Dag rørte Dyrene dem ikke mere, endskiondt de i hoiefte Grad vare sultne." Æggeblommen udgior 40, Ægge- hviden 60 Proc. af Hønseægget; hin indeholder indtil I,- Proc. (see Side 254 Anm.), denne kun 0,gz Proc. uforbrændelige Bestanddele. Liebig's chem. Breve. Ny Samling. 20