Chemiske Breve 1854

325 Værd er lige med Kartofler eller Ris, vil Ingen kunne kalde en Forbedriug. Den sande Opgave er, at bringe Kartofler og Ris til i deres Virkning at ligne Hvedemelet saa meget som muligt, og ikke omvendt; det bliver under alle Omstæudigheder bedre at spise de kogte Kartofler af Haauden til Brpd, at Llaude dem i Brødet skulde for det uund- gaaelige Bedrageris Skyld forbydes af Politier. At blande ZErte- eller Bhunemel i Rugmelet eller og- saa hvid Ost, som det skeer i Baiern (D. Vogel), svarer meget mere til Hensigten; men derved vindes Intet i Prisen. En ren Besparelse og virkelig Nytte yde i Grun- den kun de Affald, som under Tingenes sædvanlige Gaug ikke anvendes as Mettueskeile til deres Næring. I England bliver f. Ex. mange tusinde Centner af det fineste og bedste Hvedemel forarbejdet til Stivelse for dermed at appretere Bomuldstøier, og det ved denue Fabrikation affaldeude Plantelim (12—20 Procent af det tørre Mel) gaaer for det Meste tabt som Næringsstof for Menneskene. I Forsøg, som austilledes af franske Akademikere, bleve Hunde i 90 Dage fodrede udelukkende med Hvede- glutein, som Dyrene uden Uvillie og uden Afbry- delse aade raat uden nogensomhelst Uendelig For- styrrelse i deres Sundhed.*) Afseet fra Kipdsaftens organiske Bestanddele gi- ') Plantelim fra en Stivelsesabrik leverede i til l^Proc. Asie, som indeholdt 7,«, Kali, 2,14 Natron, 17,^ Kalk, 12,08 Talk, 7,iz Zerniltc, ialt 47,„ Baser med 52,«« Phosphorspre, 0,gg Svovlsyre og O,»g Chlor. (Kekule.)