Chemiske Breve 1854

334 Som Vederqvcegelsesmiddel, hvor Livskræfterne ere udtømte, som Opmuntrings- og Sthrkemiddel, hvor sprgelige Dage maae giennemgaaes, som Cor- rectious- og Udjevningsmiddel, hvor Misforhold i Næringen og Forstyrrelser i Organismen ere ind- traadte, og som Beskyttelse mod forbigaaeude For- styrrelser af den uorganiske Natur bliver Vinen ikke overtruffen af nogen anden Natur- eller Kunstfrem- briugelse. Fremfor Alt udmærke de ædle Rhinvine og mauge Bordeauxvine sig ved et Minimum af sta- delig Eftervirkuing; det er næsten» utroligt, hvilke Qvantiteter Viu der fortæres ved Rhinen af Indi- vider af enhver Alder uden Uendelig Skade for deres Aands- og LegemSsundhed; Gigt og Stensmerter ere intetsteds sjældnere end i den af Naturen saa begunsti- gede Egn Nhingau; i ingen Egn af Thdskland have Apothekerue forholdsvis en saa lav Værdi som i de rige Rhiustceder, thi Vinen gjcelder som Universal- lægemiddel for Sunde og Syge, som en Mælk for Oldittge. Det ved Vinen stedse paany opluende Livsmod hos Nhinlænderen er i Folkemunde ganske ypperligt cmskuelig- giort i følgende lille lunefulde Historie. Intetsteds, saa fortæller man, lægger sjældnere en Mand Haand paa sig selv end i Nhingau, og navnlig er det i Landets hele Krønike uhsrt, at en Livsmæt nogensinde har valgt den for den mørkeste Melancholi ejendommelige Dsdsmaade: at hænge sig. Klin een Gang var der en Nhingauer-Mand som vilde hænge sig. Alt hans „Hab und Gut" var sat til, det sidste Husgeraad havde de pantet for ham. Blot