Chemiske Breve 1854

335 et halvt Fad Vin havde Creditorerne endnu ladet ligge i Kiælderen. Da gik Manden op paa sit Loft, tog en ny Strikke, gned den med Olie, forat den bedre kunde glide, dreiede en kunstig Lokke og stillede sig under en Tver- biælke. Han vilde just tiltræde den skiæbnesvangre Neise, da det halve Fad faldt ham ind, som endnu laae i Kiæl- deren. Bare en eneste Slurk med paa Brien! Han be- tænkte sig længe; men han krob ned, tog Hæverten og stak den i Spundshullet, hvor man altid udtager den bedste Drik, saadan ret det ædleste Hjerteblod af Fadet, og fyldte sig et eneste Glas. Og da han havde udtomt det, fandt han, at Vinen var god og tog fat paa det andet. Ned det tredie Glas faldt det ham ind, at det dog var Daarlighed at efterlade de levende Arvinger saa stor en Rest af den gode Vin; derfor hentede han sig endnu det fierde. Men da han var kommet til det syvende Glas, løftede han ganske sagte Spundset, tog den nye oliede Strikke, kastede den ned i Spundshullet og raabte: saa kan Du drukne Dig selv, fordomte Strikke! Forst vil jeg tomme hele Fadet lige til Bunden, saa ville vi see, om Du endnu er til at bruge. Men da Manden nogen Tid efter virkelig havde drukket hele Fadet ud, fandt han, at Strikken ikke mere var til at bruge. Det var den eneste Rhingauer- Mand, som vilde hænge sig. I tusinde Aar er Rhingauerlivet ligesom druknet i Vin, det er bleven „vingrsnt", som de gode gamle Fade. Deraf kommer dets originale Præg. Thi der gives mange Slags Vinlande i Tydsktand, men intet, hvor Vinen saaledes er eet og alt som i Nhingau. Vinen er overalt Nhingauer rens Troesbekiendelse. Som man til Cromwells Tid i England kiendte Royalister paa Kisdposteien, Papister paa Nosinsuppen, Atheister paa Beefstegen, saaledes