Chemiske Breve 1854

336 tiender man fra umindelige Tider Nhingaueren paa Vin- flasken. Der fortælles i Nhingau om Modre, der give deres nysodte Born som forste Næring en lille Skefuld god gammel Vin for strax i Vuggen at paaprcege dem Hiem- mets Stempel. En dygtig „ Brænder ", som man ved Rhinen kalder den fuldendte Drikkebroder, tommer daglig sine syv Flaster Vin, bliver ældgammel derved, er meget siælden be- skiænket og tiendes i det Hoieste paa en rod Næse. Cha- rakterhovcder af forslagne Pimpere, af haarklovende Bin- leerde og Vinkiendere, som forresten dog allesammen endnu ikke med bundne Dine med den blotte Tunge kunne adskille rod Nin fra hvid, af Mnpropheter, Probenreutere, som bumle om fra en Vinauction til en anden, for gratis at drikke sig fulde i Prover, findes vel intet andet Sted i saa frist Originalitet, som i Nlungau. Alle disse Chnrakter- hovedcr i deres liendelige Varieteter samlede til en Vin- prsvegruppe o. dsl. synes lig Matroskneipernes hos de gamle Hollændere at ville blive er staaende Thema i vort moderne Genremaleri. Nhingauerens Chronologi inddeles ikke efter sædvanlige Almauakaar, men efter Vinaar. Desværre falder den her- skende Tidsregning, som tæller fra en udmærket Aargang til en anden, saa temmelig sammen med den græste ester Olympiader. Nhingauerens hele Maade at tale paa er spækket med originale Udtryk, sone tyde hen paa Vindyrk- ningen. Man kunde fylde et helt Le.ricon dermed. Flere af de gængse, prydende Tilnavne til Ninen ere et Digt af Folkemunden, sammentrængt i et eneste Ord. Saaledes siger man ganske smukt om en ret harmonisk, ædel, gam- mel Drik: „der er Musik i Vinen"; en god gammel Vin er en „Chrysam", en indviet Salve. Vinens „Blomst",