Chemiske Breve 1854

337 „Bouqvet" ere fra oprindelig stedlige Udtryk allerede blevne almindelig tydste. Paa saadanne prægtige, poetiste Betegnelser- for sin Vin er Nhingaueren lige saa rig som Araberen paa digteriske Udtryk om sin ædle Hest. Men ikke ringere Overflodighed har Nlungauerens Gloseforraad paa spot- tende Smcedeord om den slette, vanartede Bin, hvori den rhinske Humor spejler sig ret Pudsigt. I Middelalderen blev den gette sure Bin, „hvoraf en Pot ikke var fuldt tre Heller værd", ved Minen kaldet „Naadmand", men rig- tignok næppe af den listyldige Grund, som en sildigere Chro- nist angiver, naar han mener: „thi hvor meget man end drak deraf, lod den dog Manden ved sin Forstand, ligesom alle NaadSlierrer skulle være forstandige." Malerisk anskuelig er den moderne rhinlandstc Betegnelse: „Tremantsvin", som kun kan drikkes paa den Maade, at to Mand holde fast paa den, der drikker, forat en tredje kan hælde ham den ædle Saft i Halsen. Musikalsk anskueligt er det drønende „Nambas" om den grove, raa Buldrian blandt Vinene. Deil rhinlandste „Groschenburger" svarer til den overtydste (schweizerste) „Batzenwein Nhingau har endog sine egne Dinyelgene; forst den hellige Goar, hvis Fad, en Gave af Keiser Karl, altid fyldte sig af sig selv, og som især beskiænkede de Giæster rigeligt, sone iforveien havde modtaget Vanddaaben, men nu bos ham ogsaa begiærede Vindaaben. Sagnet om den hellige Theonest, Skytspatron for Kaub, som udstod sin Martyrdom, idet 'han i et lækt Vinkar svømmede ned ad Rhinen langs det licle Nlnngau og da landede ved Kaub, hvor han plantede de forste Vinstokke, indesluttet i sig en af de sindrigeste Symboliseringer af alle de Lidelser, som Druen har at bestaae, indtil den, opstanden af Karret, frelst fra Dødens Lænker, forklares til den gyldne Vin. Liebig's chem. Breve. Ny Samling. ZZ