Materiallære 1915

kil — 240 — J Den videre Afkøling kan derefter reguleres, f. Eks. ved at man pakker de tyndere Dele af Godset ned i glødende Sand, hvorved Afkølingen stærkt sinkes, medens Afkølingen af de sværere Dele fremskyndes dels ved, at de ligger frit i Luften, eller man blæser paa dem med kold Luft eller endog be- sprøjter dem med Vand. 380. Støbegodsets Efterbearbejdning. Efter at Støbe- godset er fjernet af Formen, brækkes Indløb og Stigtappe af. Dernæst fjernes Rester af Indløb og Støbetappe samt endvidere Støbegraderne ved Slibning. Støbegraderne er smaa Rande og Fremspring, der findes paa Støbegodsets Over- flade, og som f. Eks. er opstaaet ved, at lidt Støbejærn er trængt ind mellem Formens Skilleflader eller ind i Luft- stik, der har været ført for dybt ned. Støbegraderne bestaar af hvidt Raajærn, thi Afkølingen er foregaaet saa hurtig, at der ikke er bleven Tid til Grafitudskillelse. De er derfor blevet meget haarde og kan vanskeligt fjernes med Fil. Støbegodsets Overflade, den saakaldte »Støbeskal«, er også a meget haard, da den er hurtig afkølet, den er tillige for- urenet mere eller mindre af fastbrændt Formemateriale. Støbegodset ni aa derfor renses, hvilket sker dels med Staal- traadskrasbørster og dels i forskellige Pudsemaskiner, hvor Rensningen nu hyppigst udføres ved Sandstraaleblæst, d. v. s. af en sandblandet Luftstraale, der med stor Kraft sendes mod Godset. Det rensede Støbejærn gaar nu til Maskinværkstedet, hvor det underkastes de nødvendige mekaniske Bearbejd- ninger som Høvling, Drejning, Boring, Blankslibning, Pole- ring o. s. V. Det raa Støbejærns Overflade forsynes gerne med et eller andet Overtræk, dels for Udseendets Skyld og for at forhindre Rustdannelse. Som Overtræk anvendes Ma- ling, Asfalt, Emaille m. m. Støbejærnets Anvendelse. 381. Da Støbejærn er billigt og let at fremstille, finder det en meget udstrakt Anvendelse i Tekniken. Som ovenfor