Materiallære 1915

— 241 nævnt kan man fremstille Støbejærn med meget forskellige Egenskaber ved passende Sammenblanding af Raajærns- sorter, gammelt Støbejærn og eventuelt Staalaffald. Ved Frem- stillingen gælder det imidlertid om at bruge Blandinger, der egner sig ibr den tilsigtede Anvendelse af Støbegodset. Efter Anvendelsen kan man skelne mellem: Almindeligt Støbe- gods, Maskingods og Specialgods. 382. Almindeligt Støbegods. Hertil regner man ali Støbegods, til hvilket der kun stilles de almindelige Fordrin- ger i Retning af let Bearbejdelighed, Tæthed og godt Ud- seende, f. Eks. Bygningsgods, Støbejærnsrør*), Kakkelovns- og Komfurgods, Armaturgenstande og lignende Gods. Det fremstilles gerne af ret fosforholdigt (indtil 1,3 %) Støbejærn, som er billigt og paa Grund af Fosforindholdet tillige tyndt- flydende, saa at det giver smukt Støbegods. Fosforindholdet forøger ganske vist Skørheden, men det har ved de oven- nævnte Anvendelser mindre Betydning. Svovlindholdet bør ikke overstige 0,12 %- 383. Maskingods. Til Støbegods, der skal anvendes til Maskindele, Haner, Ventiler og lignende, stiller man særlige Krav i Retning af Styrke og Sejghed. Maskingods maa der- for ikke indeholde ret meget Fosfor og højst 0,1 % Svovl. Det bør kunne taale et Slag af en Hammer mod en skarp Kant uden at knuses, og Slaget bør give et Indtryk i Kanten. 384. Specialgods anvendes, hvor der stilles ekstraordi- nære Fordringer i Retning af Tæthed, Modstandsevne mod Slid, store Temperaturdifferencer og mod Ild. Cylindre eller Cylinderforinger skal f. Eks. besidde stor Modstandsevne overfor Slid, de skal være haarde uden dog samtidig at være sprøde. Ristestænger maa indeholde saa lidt Fosfor og Svovl som muligt, for at disse Stoffer ikke skal danne letsmelte- lige Legeringer, der ved at flyde ud ødelægger Stængernes Form. I Almindelighed gælder det, at man til Specialgods ) Se iøvrigt under Afsnittet »Jærnet som Handelsvare«.