Materiallære 1915

— 359 — der anvendes i det frie, idet Stenene her er udsat for An- greb af forskellig Art. Disse kan sammenfattes i: a) Angreb af Frost, b) Angreb ad kemisk Vej, c) Angreb af Planter (Alger og Mos). 552. Stenene ødelægges af Frost, fordi Vandet udvider sig stærkt (10 %), naar det fryser. Naar Stenen da har Rev- ner eller fine Porer, i hvilke Vandet kan fryse, vil den kunne sprænges helt, eller der kan løsnes Skaller paa Overfladen. Kun meget porøse Sten som f. Eks. Kalktuf, i hvilke Po- rerne er saa store, at Stenen ved Frysning faar lige store Tryk overalt, kan undgaa Ødelæggelse herved. Frostens Øde- læggelser spiller en stor Rolle i vort Klima, hvor Stenene i en enkelt Vinter kan blive udsat for mange Frysninger og Optøninger, saa at en daarlig Sten kan være helt ødelagt i Løbet af et Par Aar. 553. Ødelæggelse ad kemisk Vej skyldes særlig Van- det og er størst, naar det kan trænge ind gennem Porer eller Revner. Vandet kan virke opløsende*) paa Stenen eller nogle af dens Bestanddele, idet det altid indeholder opløst Kulsyre og undertiden Svovlsyre (smign. § 151). Kulsyreholdigt Vand kan opløse kulsur Kalk, kulsur Magnesia m. fl., og Svovl- syren virker endnu stærkere. Særlig stærkt virker Vandet, naar det som Sne faar Lov til at ligge i længere Tid paa Stenene, og det er da ogsaa en Kendsgerning, at naturlige Sten holder sig langt bedre i de sydlige Lande end i Nor- den. Et udmærket Eksempel herpaa har man i Obeliskerne i London og Paris, der ved Overflytningen var fuldstændig velbevarede, men nu efter forholdsvis faa Aars Forløb er stærkt angrebne. 554. Luften kan virke iltende paa Stenene, navnlig naar de indeholder Jærnforbindelser. Saaledes kan Svovlkis iltes til Ferrosulfat og Svovlsyre, og denne Iltning er ledsaget af en Volumenforøgelse, der kan sprænge Stykker af Stenene. ') Se ogsaa under Afsnittet »Lervarer«.