Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 360 — Ligeledes kan Jærnforilte og Jærnmellemilte iltes til Jærn- ilte, hvad der bevirker, at Stenene misfarves af Rust. 555. Endelig kan Alger og Mos fæste sig paa ru Sten og sende deres Rødder ret dybt ind, hvorved de dels ad mekanisk Vej kan sprænge Stenen og dels kan danne Hu- mussyrer, der virker opløsende paa dem. 556. I Troperne og Subtroperne indtræder Forvitring ved Frost naturligvis ikke; men her gør der et andet For- hold sig gældende, der i sine Virkninger meget ligner Frost- forvitringer. Her afløses nemlig den stærke Hede ved Sol- nedgang brat af en forholdsvis stærk Kølighed, og derved vil Stenens ydre Skal afkøles saa pludseligt, at den ved Sammentrækningen kan springe af. 557. Prøvning af de naturlige Stens Varighed er en ret vanskelig Sag, fordi Varigheden som foran nævnt af- hænger af flere Forhold. Den bedste Prøve er at lade Ste- nene være udsat for Vejrliget igennem flere Aar; men som Regel er der ikke Tid dertil. Dog kan man allerede efter en enkelt Vinters Forløb danne sig et Skøn over Stenens Evne til at modstaa Vejrliget. Desuden maa man drage sig de Erfaringer til Nytte, der haves fra andre Anvendelser af samme Stenart. Endelig kan man naturligvis underkaste Stenen Prøver, af hvilke den vigtigste er Prøven for Frost- bestandighed. Den udføres med Tærninger, der først mæt- tes med Vand og derefter fryses og optøes 25 Gange. Frys- ningen udføres i en Frysekasse, hvori der ved en Kulde- blanding tilvejebringes en Temperatur paa 4-12 til 4-20°; og hver Frysning varer i 4 Timer. Derefter optøes Stenene i Løbet af 3 Timer i Vand af 15 °. Efter hver Optøning undersøger man, om der er sket Afskalninger eller opstaaet Revner eller Ridser, og efter den 25de Optøning underkastes Stenen en Trykprøve, der sammenlignes med en tilsvarende, foretaget med samme Stensort i vandmættet Tilstand. Før Trykprøven bestemmes Stenens Vægttab ved Frysningen. Dette skyldes dels de afsprængte Stykker og dels det, der er opløst af Vandet. I enkelte Tilfælde (f. Eks. ved Tagskifer) underkastes Stenene tillige en kemisk Prøve.