Blade Af Farveriets Historie I Danmark

HUSFLID OG HAANDVÆRK maaderne er omstændelige og sene, Tilberedningen af Rød-Kypen kræver saaledes følgende Foranstaltninger: »Tag 2 Lod Bresiliespaan / et halff Lod Bleghvjt / et halft Lod støt Allun: Blande det tilhobe / gif saa meget Pjs der paa I at Materien blifver skiult / lad den staa udi 3 Dage / blande oc rør det imedlertid hver Dag 3 eller 4 Gange; Der efter sie det igiennem et Ljnnet Klæde / oc gif det udi et glasserede Fad-----------« og saa er dette første Bad endda ikke tilstrækkeligt. 1 de 100 Aar, som følger efter dette Skrifts Udgivelse har Farvningen øjensynlig ikke gjort mange betydelige Fremskridt. Ganske vist bliver Virksomheden som Farver mere almindelig, og enkelte nye Produkter synes at være kommet i Brug, men alt i alt bestaar de gamle Recepter uangrebne. Om Grunden til denne langvarige Stilstand foreligger der en Del Oplysninger, som tyde- ligt nok peger i samme Retning. Farverfamilierne havde ned- arvede Recepter, som mere paa Grund af deres Ælde end deres praktiske Godhed blev anset for saa værdifulde, at det ikke faldt nogen ind derudover at ofre Haandværket noget grundigt Studium. I et Skrift af Direktøren for det store Manufaktur i Sedan, Qua- tremere Dyonval, som i 1778 bekostes oversat af Kommerce- kollegiet {Opløsning og kemisk Undersøgning af Indigoen), hedder det i Indledningen, at »da de fleste Farvere vide, eller i det mindste tro at vide, at deres Lykke beror paa Recepter, er der intet Haandværk, som har mere indbildte Hemmeligheder og virkelig Egennytte end Farverhaandværket«. — Forinden dette Arbejde var dog udkommet et Par andre. Af disse har Christine Vargs: Den paa Kundskab og Erfaring grundede nye Farvebog, mindre Interesse, mens den i 1768 udkomne: Fuldstændig Fruentimmer Farve - Bog, eller tydelig Undervisning i Farve Kunsten ... er et omfattende Værk (532 Sider), som behandler en Mængde for- skellige Kyper og endvidere giver Oplysninger om Farvestofferne. Farvestofferne, som den Gang brugtes, udvandtes af Plantestoffer som Nælderødder, Katteklør (anthyllis vulnerariæ), Ræverumper (equifetum), Okseøje, Engblad, Birkeløv, Berberisbark o. s. v., samt af dyriske Bestanddele, endelig anvendtes enkelte Mineralier og Syrer saaledes navnlig Urin. Om Indigoen hedder det: »Den 13