ForsideBøgerBlade Af Farveriets Historie I Danmark

Blade Af Farveriets Historie I Danmark

Forfatter: Vilhelm Meyer

År: 1913

Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 67

UDK: 667.2(09)

Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum

1888 - August - 1913

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
HUSFLID OG HAANDVÆRK Indigo fra Guatimala er den beste af alle. Man fører den fra Amerika under Gestalt af Smaae-Steen af en mørkeblaa Farve.« Om Skarlagen eller Kermes: »Kermes-Korn ere smaa Kugler, saa store som Erter, der voxe paa Bladene af Krat- eller Steen-Eege om Vaaren. I disse Kugler findes Orme; og de skal være de beste, i hvilke Ormene er blevet indesluttede og døde.« Bogen angiver selv, at den »ikke egenlig (er) skreven for dem, der gør Profession af Farvekunsten«, men særlig er henvendt til Hus- holdersker paa paa Landet, dog vil den ogsaa have Interesse for de professionelle Farvere, eftersom Opskrifter af den berømte Hellot (fransk Kemiker, død 1766) er optaget deri. De fleste Op- skrifter gælder Uldfarvning: Om at farve Blaat — Om at farve Rødt — Om at farve Gult — Om at farve Brunt — Om at farve Sort — Om blandede Farver paa uldent Tøj. Hver Afdeling har igen flere Underafdelinger. At Fremgangsmaaden efter moderne Begreber var noget primi- tiv, viser følgende Anvisning paa at farve graat: »Man tager en halv Pot Kønrøg til 2 Kander tyndt 01. Lader Kønrøgen blødes lidet derudi, og derefter koger den. Siden dyppes og koges Tøyet derudi, og naar det bliver kold, udskylles det vel med reent Vand.« — Som allerede nævnt var disse Skrifter beregnede til Brug for Menigmand, og Spørgsmaalet er derfor, om Farvningen som Haandværk betragtet var længere fremskredet end disse Hus- holdningsrecepter viser. Det har den dog næppe været. Hele det videnskabelige Grundlag manglede. Blandingen af de kemiske Stoffer i Farvekarret mindede om Alkymistens Eksperimenter, og ligesom han brugte ogsaa de at paakalde metafysiske Væsners Bistand, førend de skred til Værket — og krævede en Farves Tilberedning klart Vejr og Solskin, faldt det ingen Farver ind at gøre det i Graavejr og Regn. Det betød derfor et virkningsfuldt Fremskridt, at den teologiske Kandidat Nikolaj Viborg i 1778 oversatte Quatremere Dyonvals Skrift om Indigoen paa Dansk og forsynede den med korrigerende og supplerende Noter. Nikolaj Viborg syntes iøvrigt en Overgang at skulle faa stor Indflydelse paa det hjemlige Farverhaandværk, men udover Tilløbet kom det ikke. Efter sin teologiske Embedseksamen havde han i flere Aar 14