ForsideBøgerBlade Af Farveriets Historie I Danmark

Blade Af Farveriets Historie I Danmark

Forfatter: Vilhelm Meyer

År: 1913

Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 67

UDK: 667.2(09)

Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum

1888 - August - 1913

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
DE FØRSTE FARVERIER Hvor nu Vandkunsten ligger, var der paa Frederik II’s Tid en Mølledam, hvis Vand gennem en Kanal lededes til det saakaldte Vandmølletaarn (paa det nuværende Vartovs Grund). Den Drivkraft, som her var tilstede, ønskede Kongen anvendt til et Farveri og en Klædemølle og skriver i den An- ledning den 16de December 1859 til Statholderen i København, Magnus Gyldenstierne: Frederik II etc. Vor synderlige Gunst tilforn. Vid, at som I mindes, at vi tilforn har talt med Eder om en Farver og en, som kan berede Klæde, (og) som vi vil have boende i vor Købstad København, da beder vi Eder og begærer, at 1 med det første vil tale med Os elskelige Jens Mogenssen, Borger i vor Købstad Hel- singør, Mads Lampe og andre forstandige Borgere, hvorledes det bedst kan iværksættes [saa det kunde gaa for sig], og siden saasnart det er muligt lade bestille en Farver fra Lubeck eller Hamborg, som vil bosætte sig i København og bruge samme Haandværk . . .*) Den 24de Februar det følgende Aar skriver Kongen atter til Magnus Gyldenstierne om Indretningen af det paatænkte Farveri. I Mellemtiden er der foregaaet to Ting, dels det at der er skaffet en Farver fra Lubeck, Mathias von Bittert, og dernæst at Kongen har ladet købe en Gaard i Nærheden af Vandmølletaarnet af Peder Christensen. Denne Gaard har imidlertid vist sig for lille, til at Farveren ogsaa kunde have sin Bopæl der, og nu har Kongen erfaret, at Naboejendommen, en Bod med et lille Grundstykke, som ejes af Hans Valdersen, er tilkøbs. *) Kbh.s Diplomatarium IV S. 567. 16