Blade Af Farveriets Historie I Danmark

DE FØRSTE FARVERIER Farveriet kommer omsider istand, men synderlig godt gaar det ikke. I 1564 allerede omtales Farveren og »Dugberederen« som døde, og andre maa forskrives fra Udlandet. I 1589 faar Tyge Brahe Skøde paa to øde Huse næst op til hans Gaard i Farvergade, og det fremgaar af Dokumentet, at det ene af dem er det tidligere kongelige Farveri og Manufaktur. (Muligvis har Tyhe Brahes Gaard selv været anvendt til Farveri; da Magistraten skal vurdere de to Huse siges de at ligge op til »Farvergaarden« og dermed er øjensynligt ment Tyge Brahes Gaard. Paafaldende er det, at mens i 1559 Farveriet indstalleres i en »Gaard«, om- tales det 1589 som indrettet i et »Hus«.) Tyge Brahe paatager sig en Forpligtelse til at vedligeholde et Farveri i en »synderlig Vaaning« ved Vandet, men enten nu Forpligtelsen er bortfaldet, eller ingen Farver har villet slaa sig ned paa Stedet, eksisterede det sikkert ikke længere ved Aarhundredeskiftet. Den 18. August 1680 faar Frederik Boye Bevilling til at for- færdige »Camisoler, Nattrøjer, Strømper og alt saadant Arbejde«, og i Tilknytning hertil indrømmes der ham Ret til at grunde et Farveri »med alle Slags høje og ordinære Farver«. En anden Farver fra denne Tid er Casper Mathias Thurmann, som den 26de September 1682 faar Tilladelse til at maatte »sit Farver- haandværk bruge«. Der er desuden Tale om et kongeligt Farveri ved Kalvehavens Dæmning (mellem Gamle Kongevej og Sankt Jørgens Sø); men størst Betydning faar dog de Farverier, som knyttedes til Klædeindustrien i Tugt- og Børnehuset, i Guldhuset og Silkeboderne. 1 1605 maa Kongen have købt Tyge Brahes Farverigaard. I Begyndelsen af Aaret 1606 oprettes der nemlig et Tugthus i den Ejendom, hvor der »tidligere har været et kgl. Farveri«. Men »eftersom den Plads fandtes baade for liden og til det Brug der ikke bekvem, forordnede Hans Majestæt (i 1606) Hospitalet og Sygestuen med al den ganske Plads fra Kirken (Helligaands) og til Løvstræde til et Drenge og Pigers Tugthus og Børnehus.« Tilbage i Farvergade bliver dog en særlig Kvindeafdeling (»Kvind- folkenes Tugthus« kaldes den i Børnehusets Regnskaber). Børnehusets Tilblivelse er det første Forsøg paa at skabe en hjemlig Fabriksindustri. Med Bekymring saa Regeringen paa den stadige Indførsel af Klæde og Silke fra Udlandet. Ifølge Merkan- tilismens Grundidé — at det gjaldt for et Land at bevare eller 17