Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE FØRSTE FARVERIER
Allerede samtidig med Børnehusets Oprettelse synes det at
have faaet sit Farveri — af Regnskaberne for 1607—1613 fremgaar
det nemlig, at der har været anvendt Penge til Indkøb af Farve-
stoffer og Redskaber — men om Farveriet har været i Helliggejst-
huset eller i det første Tugthus i Farvergade er noget tvivlsomt.
Senere har Børnehuset sendt i hvert Tilfælde en Del af sine Varer
til Farvning hos Mestre ude i Byen, og det skønt Lukas Hammer
i 1631 beskikkes som særlig Klædefarver for Børnehuset. Først
fra 1669 er der fuldt paalidelige Oplysninger om Børnehusets
Farveri. Paa det Tidspunkt er Anstalten imidlertid ikke længere
i Helliggejsthuset, dette afhænder Kongen nemlig ved Skøde af
23. Marts 1650 til Hofapotekeren Samuel Meyer som Afdrag paa
sin Apotekerregning. Men da en Institution som Børnehuset var
Datiden uundværlig, genopstaar det i 1662 paa Kristianshavn. I
de følgende Aar syntes det at have kulmineret for derpaa som
Følge af den almindelige økonomiske Tilbagegang langsomt at
have gaaet sin Undergang imøde.
Der ofredes store Summer paa Indretningen af Fabriken. Præ-
sten ved Vartov Kirke, Hr. Anders Mathisen Hjørring, roser i en
Dagbogsoptegnelse fra 1668 i bittersøde Vendinger Hs. Majestæts
Gavmildhed, som blandt andet har givet sig det Udslag, at H. M.
»naadigst har foræret de Kapitaler, som Præsterne have udlagt
til at købe deres Præstegaarde sig og sine Arvinger til Arv og
Eje« til Opførelse af en ny Tilbygning.*) 1665 faar Anstalten sin
egen Valkemølle ved Ebberød, og den 13. December 1669 bevil-
liges der »platz och grund paa hiin siide det fersche wand med
papiirmøllen paa weyen til Helsingør« (d. v. s. ved Strandmøllen)
til Indretning af et særskilt Farveri.
Forventningerne maa være blevet sørgeligt skuffede. 1695 over-
drages Manufakturet til en Privatmand, Etienne la Fosse, som
skulde drive det for egen Regning, dog saaledes at Anstaltens
Karakter af Tugthus stadig bibeholdes. Det gaar ham imidlertid
daarligt, han ser sig nødsaget til at søge et Moratorium paa tre Aar
for sine Kreditorer, og han gaar hurtig ud af Børnehusets Saga.
I 1719 forenes Børnehusmanufakturet med det kgl. Manufaktur
i det saakaldte Guldhus, som skyldte sit Navn, at Ejendommen,
*) Et Eksempel paa, hvorledes man søgte at interessere Private i Manu-
fakturerne er Forordningen af 13de Maj 1683 om „Klædedragt, Bryllupper,
Barseler og Gjæstebud11 (citeret foran).
19