ForsideBøgerBlade Af Farveriets Historie I Danmark

Blade Af Farveriets Historie I Danmark

Forfatter: Vilhelm Meyer

År: 1913

Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 67

UDK: 667.2(09)

Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum

1888 - August - 1913

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
DE FØRSTE FARVERIER Allerede samtidig med Børnehusets Oprettelse synes det at have faaet sit Farveri — af Regnskaberne for 1607—1613 fremgaar det nemlig, at der har været anvendt Penge til Indkøb af Farve- stoffer og Redskaber — men om Farveriet har været i Helliggejst- huset eller i det første Tugthus i Farvergade er noget tvivlsomt. Senere har Børnehuset sendt i hvert Tilfælde en Del af sine Varer til Farvning hos Mestre ude i Byen, og det skønt Lukas Hammer i 1631 beskikkes som særlig Klædefarver for Børnehuset. Først fra 1669 er der fuldt paalidelige Oplysninger om Børnehusets Farveri. Paa det Tidspunkt er Anstalten imidlertid ikke længere i Helliggejsthuset, dette afhænder Kongen nemlig ved Skøde af 23. Marts 1650 til Hofapotekeren Samuel Meyer som Afdrag paa sin Apotekerregning. Men da en Institution som Børnehuset var Datiden uundværlig, genopstaar det i 1662 paa Kristianshavn. I de følgende Aar syntes det at have kulmineret for derpaa som Følge af den almindelige økonomiske Tilbagegang langsomt at have gaaet sin Undergang imøde. Der ofredes store Summer paa Indretningen af Fabriken. Præ- sten ved Vartov Kirke, Hr. Anders Mathisen Hjørring, roser i en Dagbogsoptegnelse fra 1668 i bittersøde Vendinger Hs. Majestæts Gavmildhed, som blandt andet har givet sig det Udslag, at H. M. »naadigst har foræret de Kapitaler, som Præsterne have udlagt til at købe deres Præstegaarde sig og sine Arvinger til Arv og Eje« til Opførelse af en ny Tilbygning.*) 1665 faar Anstalten sin egen Valkemølle ved Ebberød, og den 13. December 1669 bevil- liges der »platz och grund paa hiin siide det fersche wand med papiirmøllen paa weyen til Helsingør« (d. v. s. ved Strandmøllen) til Indretning af et særskilt Farveri. Forventningerne maa være blevet sørgeligt skuffede. 1695 over- drages Manufakturet til en Privatmand, Etienne la Fosse, som skulde drive det for egen Regning, dog saaledes at Anstaltens Karakter af Tugthus stadig bibeholdes. Det gaar ham imidlertid daarligt, han ser sig nødsaget til at søge et Moratorium paa tre Aar for sine Kreditorer, og han gaar hurtig ud af Børnehusets Saga. I 1719 forenes Børnehusmanufakturet med det kgl. Manufaktur i det saakaldte Guldhus, som skyldte sit Navn, at Ejendommen, *) Et Eksempel paa, hvorledes man søgte at interessere Private i Manu- fakturerne er Forordningen af 13de Maj 1683 om „Klædedragt, Bryllupper, Barseler og Gjæstebud11 (citeret foran). 19