Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE FØRSTE FARVERIER
hvori det fandtes, tidligere havde tjent til Bolig for Alkymisten
Borri, som Frederik III i sørgelig Erfarenhed om Guldets Værdi
havde ladet indkalde fra Italien. Farveriet i Børnehuset fortsættes,
men kommer i Forfald. 1729 lader dets Farver Didrik Rohde
indrette Farveri paa en Grund, som tilhører ham selv, kun naar
særlig Travlhed gjorde det nødvendigt, benyttede han det gamle.
Efter ham nævnes en Række andre Børnehusfarvere, som dog
ikke har synderlig Betydning for Anstaltens Historie. Ogsaa Guld-
huset havde sit eget Farveri. Til dette knytter der sig ovenikøbet
et særligt Forsøg, som er enestaaende i dansk Farvehaandværks
Historie: Forsøget paa at skabe en hjemlig Farvestofsindustri.
1723 oprettes der under en dygtig og foretagsom Ledelse en
særlig Guldhusplantage til »Plantning og Avling af de til at farve
tjenlige Urter og Gevæxster af alle Sorter«. For at fremme denne
ny Industri forhøjes Tolden paa Krap og Karteboller. — Som de
fleste af Datidens industrielle Foretagender mislykkedes ogsaa dette,
Driften var for kostbar, Varerne dyrere end Udlandets og tilmed
ikke saa gode, Rohde er saaledes med til at protestere mod en ny
Forhøjelse af Tolden, da en saadan i 1751 kommer paa Tale.*) —
I 1619 gøres der Forsøg paa at skaffe Landet en selvstændig
Silkeindustri. Kristian IV køber af Eske Brok en Gaard, som
gaar ud til Pilestræde og lader den indrette til et Silkemanufaktur.
Den 27. September 1620 kommer en Forordning om Silke- og
Klædehandlerne, som bl. a. bestemmer, at disse »— effterat be-
rederiiet, farffuerjet, walckmølle, rammer, lackenhelld, met alt
mehre same handel udkreffuer, der aldelliss ehr forferdiget och
udi god ordnung brackt — »ikke maa« noget farffuet klede, kirsey
eller andet saadant udi landet jndførre, medenss dett (d. v. s. de)
allene hult til forskrefne Kiøbenhaffn (maa) førre, huilchet de
siidenn, nest gudtz hielp, schall lade farffue og berede, indsprenget
couleur och carmesiin farffue hermet vndertaget." Forordningen
er efter sit Indhold rettet til alle Landets Silke- og Klædehandlere,
*) Klagen, der er dateret den 3die November, er underskrevet af ialt ni
Farvere: Gerhardt Andreas Gøbel, Diderik Rohde, Jakob Camerbæk, Mar-
grethe Tuschner (?), Johan Gottfried Bauttler, Christian W. Knub, Hans
Wind, Hans Staal og Jens Detlev Møller. Kommercekollegiet opfordres deri
til at foranledige „dass die Planteurs in ihren unbilligen und schädlichen
Anspriichen reusiren mögen, sonst miissen wir färber und fabriquers, ja
das ganze Publicum darunder leiden . .