ForsideBøgerBlade Af Farveriets Historie I Danmark

Blade Af Farveriets Historie I Danmark

Forfatter: Vilhelm Meyer

År: 1913

Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 67

UDK: 667.2(09)

Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum

1888 - August - 1913

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
DE FØRSTE FARVERIER hvori det fandtes, tidligere havde tjent til Bolig for Alkymisten Borri, som Frederik III i sørgelig Erfarenhed om Guldets Værdi havde ladet indkalde fra Italien. Farveriet i Børnehuset fortsættes, men kommer i Forfald. 1729 lader dets Farver Didrik Rohde indrette Farveri paa en Grund, som tilhører ham selv, kun naar særlig Travlhed gjorde det nødvendigt, benyttede han det gamle. Efter ham nævnes en Række andre Børnehusfarvere, som dog ikke har synderlig Betydning for Anstaltens Historie. Ogsaa Guld- huset havde sit eget Farveri. Til dette knytter der sig ovenikøbet et særligt Forsøg, som er enestaaende i dansk Farvehaandværks Historie: Forsøget paa at skabe en hjemlig Farvestofsindustri. 1723 oprettes der under en dygtig og foretagsom Ledelse en særlig Guldhusplantage til »Plantning og Avling af de til at farve tjenlige Urter og Gevæxster af alle Sorter«. For at fremme denne ny Industri forhøjes Tolden paa Krap og Karteboller. — Som de fleste af Datidens industrielle Foretagender mislykkedes ogsaa dette, Driften var for kostbar, Varerne dyrere end Udlandets og tilmed ikke saa gode, Rohde er saaledes med til at protestere mod en ny Forhøjelse af Tolden, da en saadan i 1751 kommer paa Tale.*) — I 1619 gøres der Forsøg paa at skaffe Landet en selvstændig Silkeindustri. Kristian IV køber af Eske Brok en Gaard, som gaar ud til Pilestræde og lader den indrette til et Silkemanufaktur. Den 27. September 1620 kommer en Forordning om Silke- og Klædehandlerne, som bl. a. bestemmer, at disse »— effterat be- rederiiet, farffuerjet, walckmølle, rammer, lackenhelld, met alt mehre same handel udkreffuer, der aldelliss ehr forferdiget och udi god ordnung brackt — »ikke maa« noget farffuet klede, kirsey eller andet saadant udi landet jndførre, medenss dett (d. v. s. de) allene hult til forskrefne Kiøbenhaffn (maa) førre, huilchet de siidenn, nest gudtz hielp, schall lade farffue og berede, indsprenget couleur och carmesiin farffue hermet vndertaget." Forordningen er efter sit Indhold rettet til alle Landets Silke- og Klædehandlere, *) Klagen, der er dateret den 3die November, er underskrevet af ialt ni Farvere: Gerhardt Andreas Gøbel, Diderik Rohde, Jakob Camerbæk, Mar- grethe Tuschner (?), Johan Gottfried Bauttler, Christian W. Knub, Hans Wind, Hans Staal og Jens Detlev Møller. Kommercekollegiet opfordres deri til at foranledige „dass die Planteurs in ihren unbilligen und schädlichen Anspriichen reusiren mögen, sonst miissen wir färber und fabriquers, ja das ganze Publicum darunder leiden . .