Blade Af Farveriets Historie I Danmark

DE FØRSTE FARVERIER Forholdet er vistnok det, at disse Indretninger og det kunde derfor synes besynderligt, at dens Ikrafttræden be- tinges af Istandsættelsen af Farveriet, Berederiet o. s. v., hvormed kun kan menes det Farveri og Berederi, som knyttedes til de kgl. Silkeboder. var nødvendige, hvis et saadant Paabud skulde kunne gennem- føres, og at de tillige var beregnede paa at arbejde for private. Farveriet har da ogsaa været et efter Datidens Forhold stort anlagt Foretagende. Da Silkeboderne 1623 overdrages til et privat Kompagni, omtales baade et Boratfarveri, et Silkefarveri og et Bommesifarveri. I 1622 beskikkes fire Tilsynsmænd, som skal kontrollere de forfærdigede Varer — »med Farverne skal de i Synderlighed have Indseende og aldeles ingen hans Undskyldning anamme, om det (der) ikke saa skønt af ham er farvet, som det uden Riget (fra) indføres, efterdi hans Haandværk i Synderlighed et Haandværk er, hvor Syn gaar for Sagn.« Der nævnes adskillige Farvere som knyttede til dette Farveri, saaledes den tidligere nævnte Lukas Hammer. 1623 overdrages Silkeboderne til et privat Kompagni, bestaa- ende af Johan de Willom, Jan Bocker van Delden, Jørgen Bocker, Lorentz von Møllengraff og Karl Tisen (denne nævnes i Forord- ordningen af 1620 som Forstander for Silke- og Klædemanufak- turet). Der føres et skarpt Tilsyn med Varerne, det bestemmes ved kgl. Resolutioner ligefrem hvilken Fremgangsmaade, der skal følges, saaledes hedder det, at saa mange Varer, som skal farves sorte skal først kastes i blaat, og Seglmestrene (denne Institution oprettedes i 1621) skal tegne (stemple), om Varerne har taget tilgavns mod Farven. Ogsaa med Arbejdsforholdene føres der Tilsyn, men paa en anden Maade end nutildags, dette viser sig, da der ligefrem gives Befaling til at nedsætte Arbejdernes Løn, »efterdi vi erfare, at I høj og fast ubillig Dagløn til Arbejderne udgiver, formenende, efterdi ingen maa indføre saadanne Varer, at de, der købe ville, endelig skal forpligtet være det at betale, hvor højt I det og anslaar.« Uagtet Regeringen paa denne Maade vogtede over det med baade kærlige og kritiske Øjne, var Silke- kompagniet dog ude af Stand til at drive Virksomheden saaledes, at den kunde svare sig. 1627 skriver Kongen: »Med de Silkeboder skal Statholderen have Indseende, at de ikke forfalder, og haaber, om Gud vil, at besætte dem engang igen med slige Folk, som de er bygget til.« Samme Aar bortskøder Kongen dog allerede