Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
J
DE FØRSTE FARVERIER
et af Husene, og i de følgende Aar afhændes efterhaanden ogsaa
de øvrige. 1631 er Foretagendet helt ophørt.
Farveri og Trykkeri er ofte blevet drevet Side om Side. Den
almindelige Neddypning var uanvendelig, naar færdigvævede Stof-
fer skulde udstyres med Blomster, Striber, Pletter o. 1. — selv om
der nok f. Eks. ved Hjælp af Papskabeloner eller Paastrygning af
neutraliserende Vædsker kunde frembringes en enkel Tegning.*)
Virksomheden som Farver har muligvis været fri Næring i
København. Da en Englænder, Edward Bonshaw 1745 henvender
sig til Kommercekollegiet for at høre, om han har nogen Mulighed
for at erhverve Privilegium som Farver, svares der ham efter
nogen Uvished, »dasz er keines Privilegii benøthiget«. I Provinsen
er det derimod givet, at der til at drive Farveri krævedes Bevil-
ling, og ligeledes, at Trykningen overalt var bunden Næring.
Blandt Trykkerierne var Katuntrykkerierne dem, der fik størst
Betydning. Katun er en fint vævet Bomuldsvare, som en Tid
lang importeredes fra Indien og derfor ogsaa undertiden kaldtes
Indienne, Stoffet egnede sig fortræffelig til Dragter for Borger-
damerne, der ikke havde Raad til den dyre Silke, og da det først
var blevet kendt, fik det ogsaa snart en vid Anvendelse.
11. December 1686 fik Kongens Parykmager la Fosse og hans
Søster Privilegium for Sjælland til at drive Katuntrykkeri. Det er
i det hele taget intet sjældent Fænomen, at saadanne Funktionærer
paa forskellig Maade begunstiges, ofte er det som en Erstatning
for en uindfriet Regning. Den her nævnte la Fosse er iøvrigt
vistnok identisk med den Etienne la Fosse, som 1695 overtog Børne-
husmanufakturet. Trykkeriet synes ikke at være blevet til noget,
derimod har en Peter Pauche i Slutningen af det 17. Aarhundrede
haft et saadant igang. 1708 fik en Didrik von Bergen Bevilling
*) En Fremgangsmaade som den, der endnu anvendes paa Stillehavs-
øerne, har vistnok ikke været kendt her i Norden. Den bestaar i at optegne
Mønsteret med en Blanding af Voks og Harpiks paa Steder, hvor Farven
ikke skal paasættes, naar Grundfarven er sat, fjernes en Del af Vokset, mens
de allerede farvede Partier nu overstryges med Voksblandingen, saaledes
fortsættes Processen, indtil hele Mønsteret er farvet igennem. (Se Prøverne
af javanesisk Batik paa polyteknisk Læreanstalts teknologiske Afdeling.)
22