Blade Af Farveriets Historie I Danmark

J DE FØRSTE FARVERIER et af Husene, og i de følgende Aar afhændes efterhaanden ogsaa de øvrige. 1631 er Foretagendet helt ophørt. Farveri og Trykkeri er ofte blevet drevet Side om Side. Den almindelige Neddypning var uanvendelig, naar færdigvævede Stof- fer skulde udstyres med Blomster, Striber, Pletter o. 1. — selv om der nok f. Eks. ved Hjælp af Papskabeloner eller Paastrygning af neutraliserende Vædsker kunde frembringes en enkel Tegning.*) Virksomheden som Farver har muligvis været fri Næring i København. Da en Englænder, Edward Bonshaw 1745 henvender sig til Kommercekollegiet for at høre, om han har nogen Mulighed for at erhverve Privilegium som Farver, svares der ham efter nogen Uvished, »dasz er keines Privilegii benøthiget«. I Provinsen er det derimod givet, at der til at drive Farveri krævedes Bevil- ling, og ligeledes, at Trykningen overalt var bunden Næring. Blandt Trykkerierne var Katuntrykkerierne dem, der fik størst Betydning. Katun er en fint vævet Bomuldsvare, som en Tid lang importeredes fra Indien og derfor ogsaa undertiden kaldtes Indienne, Stoffet egnede sig fortræffelig til Dragter for Borger- damerne, der ikke havde Raad til den dyre Silke, og da det først var blevet kendt, fik det ogsaa snart en vid Anvendelse. 11. December 1686 fik Kongens Parykmager la Fosse og hans Søster Privilegium for Sjælland til at drive Katuntrykkeri. Det er i det hele taget intet sjældent Fænomen, at saadanne Funktionærer paa forskellig Maade begunstiges, ofte er det som en Erstatning for en uindfriet Regning. Den her nævnte la Fosse er iøvrigt vistnok identisk med den Etienne la Fosse, som 1695 overtog Børne- husmanufakturet. Trykkeriet synes ikke at være blevet til noget, derimod har en Peter Pauche i Slutningen af det 17. Aarhundrede haft et saadant igang. 1708 fik en Didrik von Bergen Bevilling *) En Fremgangsmaade som den, der endnu anvendes paa Stillehavs- øerne, har vistnok ikke været kendt her i Norden. Den bestaar i at optegne Mønsteret med en Blanding af Voks og Harpiks paa Steder, hvor Farven ikke skal paasættes, naar Grundfarven er sat, fjernes en Del af Vokset, mens de allerede farvede Partier nu overstryges med Voksblandingen, saaledes fortsættes Processen, indtil hele Mønsteret er farvet igennem. (Se Prøverne af javanesisk Batik paa polyteknisk Læreanstalts teknologiske Afdeling.) 22