Blade Af Farveriets Historie I Danmark

DE FØRSTE FARVERIER som væve Vadmel, Blaar- og Hampelærit, Skrædere, som sye Vadmel, og de Skomagere, som sye Bønderskoe.« (Kristian den Femtes Danske Lov 3—13—23.) Haandværket var koncentreret i Købstæderne, hvor de »finere« Brugsgenstande forhandledes, af Landsbyhaandværkerne var egent- lig kun Smedene uundværlige, væve og sy kunde og gjorde Bøn- derne selv, og ligeledes farvede de selv deres Vadmel. Men i Købstæderne var Fordringerne større, og navnlig gælder det de enkelte store Handelspladser i det sydlige Jylland. Ribe er da ogsaa den Provinsby, hvor Farverier først forekommer. I 1657, kort Tid efter det første københavnske Farveris Opstaaen, faar Johan Kruse Bevilling som Enefarver for Ribenhus Len og By. Mens Farverierne i København væsentlig var knyttede til Silke- og Klædeindustrien var Forholdet i Provinsen et noget andet. Forsaavidt det kunde lade sig gøre, uden at de priviligerede Interesser blev krænkede, ind- førtes der ufarvet Klæde fra Udlandet, ligesom Garnfarvning var almindeligere her end i Hovedstaden, dertil kom yderligere, at Provinsvæverierne ikke var saa store, at de havde selvstændige Farverier, og Tøjet maatte derfor sendes til Farvere ude i Byen. Byernes Eneret blev ikke strængt overholdt for Midtjyllands Vedkommende, hvor der var langt fra By til By, der er Tale om et Farveri i Sønder Omme, om et i Brande og et i Malte Sogn, men som almindelig Regel gjaldt den. 1 enkelte Købstæder staar det Antal Farvere, som nævnes, ikke i noget rimeligt Forhold til Byens Størrelse, saaledes naar der i Varde nævnes hele fem, Forklaringen er sandsynligvis det store Opland, og det er muligt, at nogen af de fem har drevet deres Næring uden den Ret, som en Bevilling gav. I Almindelighed skulde der Bevilling til for at drive Far- veri i Provinsen, enten af Borgmestre og Raad eller af Kongen — Praksis i denne Henseende er langtfra fast. Bevillingernes Indhold er forskelligt, undertiden gav de Indehaveren Eneret paa et bestemt Antal Aar, undertiden for Livstid, eller de lød blot paa Tilladelse til at drive Haandværket. Det var ikke altid, Re- geringen respekterede sine egne Dekreter. Farveren Peter Jessen faar 1673 Eneret for Aarhus Stift, men ikke desto mindre faar Mikkel Mikkelsen faa Aar senere Bevilling til at drive Farveri i Randers, som hører ind under Stiftet. Der blev undertiden givet Bevillinger til at oprette Farverier indenfor bestemte Landom-