Blade Af Farveriets Historie I Danmark

DE FØRSTE FARVERIER raader, forsaavidt Bevillingen ikke var præjudiceret af en forud- gaaende, saaledes faar Aar 1665 Corin Silman Ret til at »stifte Farverier paa de bekvemmeligste Steder i alle vore Købstæder og Stifter i vort Land Nørrejylland, hvor ej allerede Farverier efter vor særdeles naadige Tilladelse tilforn stiftet og anrettet er.« Ofte optogeé der i Bevillingerne Bestemmelser om, at Retten skulde gaa iarv, og manglede saadanne Bestemmelser kunde Ar- vingerne eventuelt opnaa Fortsættelsesbevilling; især naar det gjaldt Forsørgelsen af Enker og umyndige Børn gaves en saadan beredvilligt. Slutningen af det 17. Aarhundrede var en økonomisk Ned- gangstid og Krisetid, hver Dag bragte nye Opbud (Konkurser), og Moratorieinstituttet anvendtes i vidt Omfang, særlig til Gunst for de nyopdukkede Industriers Pionerere. Der er derfor kun venteligt, at Farveriet ikke drives under synderlig gode Vilkaar, Myndighederne synes undertiden at have været noget flot ved Uddeling af Bevillinger, og Landets egne Børn blev ofte tilside- satte for indvandrede fremmede, der langt hurtigere kunde pakke sammen og drage andetsteds hen. En jydsk Farverske, der var velhavende, avancerede til Friherreinde, men hun var rigtignok ogsaa et Særsyn — noget i Lighed med en særlig elegant ud- halet Komet — og bekræfter kun den almindelige Regel, der var smaa Kaar og hyppig Nød. Forholdene synes — bortset fra ganske enkelte Steder — at have været bedre i København end i Provinserne; selv ikke en Mand som Jacob Vilhelm Knust, der skulde synes at have de bedste Forudsætninger for at drive Farveri — Regeringen havde i sin Tid ofret 500 Rdl. paa hans Uddannelse hos Jacob Holmblad*) — lykkedes det at komme frem. Han op- rettede et Farveri i Helsingør, men maatte snart opgive det af Mangel paa Søgning, siden slog han sig paa Brændevinsbrænding, men Farvekarrets Hemmeligheder bevarede stadig deres Indfly- delse paa hans Fantasi, og tilsidst opnaaede han da atter at faa et beskedent Farveri igang. Aarhus har i 1704 to Farvere, som menes at »kunne sig vel ernære«, mens der ikke kan være Tale om flere, men Aarhus var den Gang heller ikke af saa stor Betydning for Samhandlen som de sydligere Byer, f. Eks. Ribe, der vel nok den Gang var *) Se de følgende Afsnit. 25