Blade Af Farveriets Historie I Danmark

DE FØRSTE FARVERIER Jyllands vigtigste Plads. 1744 har Forholdet endnu ikke ændret sig. 1735 er der Tale om en tredie Farver, men Regeringen burde øjensynligt have holdt sig til sin egen Beslutning fra 1704, thi denne tredie kom i en »armelig Tilstand« ved, at hans Kre- ditorer gør Udlæg i hans Ejendele; Magistraten nævner i en Skrivelse derom — noget indiscret — hans ægteskabelige For- hold som bidragende til Miseren. Aar 1744 den 6. November bestemmer et Rescript, at der fremtidig kun skal være to Farvere i Byen, Mads Wærn skal levere sit Privilegium fra sig, saasom han havde frasagt sig det, og tre Farvere i Aarhus ikke kunde subsistere. Af Byens Øvrighed var navnlig Raadmændene Andreas Stæhr og Henrik Feilberg enige herom — for de var nemlig selv Farvere. Saa havde Odense flere Farvere, 1708 hele fire. Det fjerde Privilegium gives som et lindrende Middel til en Marcus Søren- sen, der havde lidt Tab ved at strande paa Hjælm, men forøv- rigt har den gode Mand nok smilt lunt af sit Privilegium, i de sidste syv Aar havde han nemlig farvet uden noget saadant. Ebeltoft og Grenaa savner Farvere i 1717, og Folk maa sende deres Tøj til Randers, Aarhus, »ja, til Flensborg og Lubeck«. Men i 1730 er dette Forhold afhjulpet, og Grenaa har faaet sin Farver. Magistraterne i Byerne udnyttede ofte deres Indflydelse i privat- økonomisk Øjemed, dette var ikke alene Tilfældet i Aarhus, ogsaa i Sæby spores noget lignende. Byfogeden havde indrettet et Farveri for sin Broder, som ikke blot døde, men ogsaa forvoldte Byfogeden stort Tab, imidlertid har Jørgen Lov faaet Eneret for Sæby, og Byfogeden, der ikke synes at have været bange for for Smed at rette Bager, især naar han selv indtog Smedens Stilling gennemførte nu, at Jørgen Lov, hvis han vilde bevare sin Eneret, skulde overtage Byfogedens Farveri efter Vurdering. 1677 faar Peter Jessen i Aarhus, Corin Silman i Viborg (nævnt foran) og endelig Hans Hansen Wulff i Varde Eneret som Persere, henholdsvis for Aarhus-, Viborg- og Aalborg- og Ribe-Stift mod til Gengæld at stille en til to vel udmonterede Ryttere. Krigen med Sverige (Skaanskekrigen) var i fuld Gang, og Nøden gjorde opfindsom. Tidligere havde Bevillingen til at farve samtidig inde- holdt Ret til at perse, og Adskillelsen var da ogsaa saa unaturlig, at Eneretten allerede Aaret efter bortfaldt, saaat Farverne »deres 26