Blade Af Farveriets Historie I Danmark

DE FØRSTE FARVERIER Haandværk uforhindrede, og som de bedst veed og kan maa bruge«. — Det var et almindeligt Forhold den Gang, at en gammel Mand havde en ung Kone og en ung Mand en gammel Kone. Gifter- maal med en Enke var ofte den eneste Vej, der kunde skaffe en Svend Adgang til Lavet, i Lavskraaerne var Antallet af Med- lemmer gerne forud bestemt, og en Enke var det — som det hedder i Skrædernes Lavsartikler — »uforment Haandværket ved Svende og Drenge at fortsætte, saalænge hun sidder ugift og sig ærligen forholder«. Den nævnte Hans Hansen Wulff havde paa sine senere Dage ægtet den unge Karen Solgaard. Da han døde giftede hun sig med Farver Kegeben fra Holstedbro, men ogsaa han døde fra hende, og kort Tid efter ægtede hun en Ritmester af det historiske Navn von Miinchhausen; da hun havde fulgt ham til Graven, holdt hun for fjerde Gang Bryllup, denne Gang med Friherre Rudolph von Gersdorf. Foruden sine charmerende Egen- skaber har hun ogsaa været i Besiddelse af en Del praktisk Sans, efter sin Mand Peter Kegeben faar hun Bevilling som Enefarver i Holstedbro, 1721 faar hun yderligere Bevilling for Lemvig. Farve- riet i Lemvig flyttes iøvrigt senere til Holstedbro, og det gamle afstaar hun til sin Søsters Mand. Skønt Farverhaandværket som nævnt ikke kastede synderligt meget af sig, havde det dog adskillige Udøvere; det viser sig blandt andet, da Farveren for Sorø og Ringsted, Lukas Drachart dør i 1757 — der melder sig hele tolv Ansøgere til Bevillingen. De privilegerede Borgere opfattedes ligefrem som Embeds- mænd i Staten, og denne Betegnelse anvendes undertiden ogsaa om dem i det officielle Sprog. Enevoldsregeringens Princip var den stærke Centralisation. Alle Tøjler samledes hos én Myndig- hed, som af egen Magtfuldkommenhed angav Udviklingens Veje. Dette var snart til Skade og snart til Gavn for Landet, paa Indu- striens Omraade utvivlsomt til Gavn, thi at adskilligt mislykkedes, skyldes i første Linie den hjemlige Tekniks uudviklede Standpunkt. Ophjælpningen af de rent fagmæssige Forhold maatte blive og blev Løsnet i det nittende Aarhundrede. 27