Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRIVILEGIER OG PAABUD
De danske Farvere har aldrig dannet nogen fuldt færdig
I Lavsorganisation, som Tilfældet var adskillige Steder i
Udlandet, men de har gjort enkelte alvorlige Tilløb dertil,
og enkelte Data synes endog at indeholde en Forudsætning om
en Slags Organisation, uden at det dog fremgaar, af hvilken nær-
mere Art denne har været.
Da Silkemanufakturet nedlægges omkring 1625, ser det mørkt
ud for Farverne, især da disse manglede de Privilegier, som i
Datiden tildeltes saa at sige enhver anden Næringsvej. Farverne
paa Landet var uafhængige af Fabriksindustrien og havde i det
hele taget næppe stor Betydning for Haandværkets Udvikling, da
Hjemmefarvning var almindelig, og Farverne, der var Brug for,
faa og lette at fremstille. For Silke- og Klædefarverne var der
derimod i høj Grad Trang til Beskyttelse, og det skyldtes derfor
utvivlsomt den haarde Nød, at de i 1651 indgiver en Klage til
Kongen over den Konkurrence, som paanødtes dem af Folk, der
ikke havde lært Haandværket. Frederik III udstedte i den Anled-
ning et Privilegium, som gengives in exstenso, da det er ene-
staaende i Farveriets Historie i Danmark:
Frederik III giøre alle witterligt, at efftersom silche- och
kledefarffuerne her vdi vor kiøbsted Kiøbenhaffn vnder-
danigst klageligen lader andrage, huorledis at dem vdi
deris nering och handtverch skall skee indpas och affbrech
med adskillige andre handtverchs folck, som sig af deris
handtverch billigen nere burde och som forskreffne deris
handtverch icke lert haffuer, da haffuer vi paa deris vnder-
danigste ansøgning och begiering naadigst for gaat anseet
at paabiude och forordne saa och hermed, indtil anden
28