Blade Af Farveriets Historie I Danmark

PRIVILEGIER OG PAABUD anordning skeer, paabiuder och forordner, at ingen her vdi vor kiøbsted Kiøbenhaffn, som anden handtverch bruger och icke bemeldte silche- och kledefarffuer handt- verch hos mestere lert haffuer, de forskreffne silche- och kledefarffuer til skade maa bruge eller nogen farffuetegn vdhenge, thi bede vi och biude etc. Hafnice 23 novembris 1651. Privilegiet maa ikke være blevet effektivt overholdt, i hvert Tilfælde klager Farverne paany i 1672. Det varer dog nogen Tid endnu inden Privilegiet konfirmeres, men omsider synes det dog at have fundet Sted. Med dette Privilegium fik Farverkor- porationen det Kendetegn, som er mest typiskt for Lavene: Ene- retten til at drive Næringen; men som nævnt blev Organisationen ikke fuldført, der findes ingen Regler for Svende- og Lærlinge- forhold, der er ingen Lavsskraa med Bestemmelser om Lavs- bestyrelsen etc., endelig omfattede Privilegiet kun Silke- og Klæde- farverne, og der var intet til Hinder for, at f. Eks. Vantmagere (af det tyske Gewandtmacher) havde et Farveri knyttet til deres Virksomhed. Farveriet var ret almindeligt i Slutningen af det 17. Aarhundrede. Adskillige tog Borgerskab som Farvere, og disse nævnes i forskellige Forordninger vedrørende Gadeordenen, Brandvæsnet o. s. v. Den 26de Januar 1704 oprettedes ved en kgl. Resolution et Kommercekollegium, hvortil alle, der ønskede at frembringe noget vedrørende Handel og Industri kunde henvende sig. Et Udslag af Kollegiets Virksomhed var Oprettelsen af en Halle, hvor Klæde- og Uldvarer kunde undersøges, om de var tjenlige til Hærens Forsyning. I Halleforordningen af 31. Marts 1705 gives der for- skellige Bestemmelser om Prøvningen, vedrørende Farverne den, at det skal paases, at Farverne har den rette Farve, som dem er opgivet, at der ingen Vindflækker i Klædet findes, eller at det ikke i Farven enten er blevet kalket eller jærnplettet, om Godset bliver i Farven forbrændt, at Klædet er rent og spøllet, og „skal en hver, som vil farve blaat, sort og carmoisin være examineret; at han der til er dygtig og derfor haver attestatum, og ingen anden være tilladt. Giøre nogen herimod, da give til straf til hallen første gang tie rigsdaler, anden gang dobbelt, tredie gang ei at arbeide et halvt aar og da først at examineres. En hver 29