ForsideBøgerBlade Af Farveriets Historie I Danmark

Blade Af Farveriets Historie I Danmark

Forfatter: Vilhelm Meyer

År: 1913

Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 67

UDK: 667.2(09)

Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum

1888 - August - 1913

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
 PRIVILEGIER OG PAABUD farver skal slaae sit eget stæmpel eller tegn paa alt det, han haver farvet. Aid ulden gods skal vel og forsvarlig spølles i got vand. Hverken klæde eller bay maa med træfarve ophøjes, som kaldes geskovet*) eller opsat, med mindre det forhen er vorden effterseet, hvor meget det med krap er farved og ophøyet.« Disse Bestemmelser giver Anledning til adskillig Tvivl, de kunde synes kun at gælde for Farvere, der paa en eller anden Maade var knyttede til den militære Klædefabrikation, men her- imod taler, at Overtrædelse af Forbudet mod at farve uden at have fornødent Attestat straffes med Bøder til Hallen, det synes rimeligere ikke at antage Folk, som ikke har Dygtighedspasset i Orden (og at afskedige dem, der iforvejen var antagne uden). Bestemmelserne kan ogsaa opfattes som rettede til en Slags Farverlav, saaledes at Halleundersøgelsen har været obligatorisk for alle Byens Farvere. Opfattede paa denne Maade indeholder de et Privilegium for de faguddannede Farvere i Lighed med Privi- legiet af 23. November 1651. Det sidste er muligt og synes ikke modbevist af andre Data. At Farverne — navnlig de københavnske — har haft en eller anden lavsmæssig Forbindelse er saa meget desto rimeligere, som de fleste af de Farvernavne, der fremkom- mer, er Navne paa Udlændinge, og disse var fra deres Hjemegne — i Tyskland gælder det dog kun Slet- eller Sortfarverne — saa indlevede i Fagorganisation og de gængse Haandværkerskikke, at de ikke kan tænkes helt at have brudt dermed. At Farverne var Udlændinge fjernede ogsaa de Betænkeligheder, der kunde være ved at paabyde saadanne Forholdsregler, idet disse gennemgaa- ende var i Besiddelse af større Fagkundskaber end deres indfødte Kollegaer. — Til de militære Manufakturer synes Hollændere at være blevet foretrukket. 1704 udtaler Kongen, at han billiger Planen om Hallens Oprettelse, og han tilføjer: »ellers er Vi aller- naadigst tilfreds med, at I maa forskrive de Personer fra Holland, som I til Manufakturerne foreslaa og til Hallen behøves«. Denne første Halle fik ikke den forventede Betydning. Under Pesten i 1711 forsvinder de fleste Silkefarvere fra Landet, Kom- mercekollegiet maa være fornøjet ved at finde en Matros paa Holmen, Frederik Sternberg, som er istand til at paatage sig Silkefarvningen. *) Af tysk: geschauet, der svarer til „opsat11. 30