Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRIVILEGIER OG PAABUD
farver skal slaae sit eget stæmpel eller tegn paa alt det, han
haver farvet. Aid ulden gods skal vel og forsvarlig spølles i got
vand. Hverken klæde eller bay maa med træfarve ophøjes, som
kaldes geskovet*) eller opsat, med mindre det forhen er vorden
effterseet, hvor meget det med krap er farved og ophøyet.«
Disse Bestemmelser giver Anledning til adskillig Tvivl, de
kunde synes kun at gælde for Farvere, der paa en eller anden
Maade var knyttede til den militære Klædefabrikation, men her-
imod taler, at Overtrædelse af Forbudet mod at farve uden at
have fornødent Attestat straffes med Bøder til Hallen, det synes
rimeligere ikke at antage Folk, som ikke har Dygtighedspasset i
Orden (og at afskedige dem, der iforvejen var antagne uden).
Bestemmelserne kan ogsaa opfattes som rettede til en Slags
Farverlav, saaledes at Halleundersøgelsen har været obligatorisk
for alle Byens Farvere. Opfattede paa denne Maade indeholder
de et Privilegium for de faguddannede Farvere i Lighed med Privi-
legiet af 23. November 1651. Det sidste er muligt og synes ikke
modbevist af andre Data. At Farverne — navnlig de københavnske
— har haft en eller anden lavsmæssig Forbindelse er saa meget
desto rimeligere, som de fleste af de Farvernavne, der fremkom-
mer, er Navne paa Udlændinge, og disse var fra deres Hjemegne
— i Tyskland gælder det dog kun Slet- eller Sortfarverne — saa
indlevede i Fagorganisation og de gængse Haandværkerskikke, at
de ikke kan tænkes helt at have brudt dermed. At Farverne var
Udlændinge fjernede ogsaa de Betænkeligheder, der kunde være
ved at paabyde saadanne Forholdsregler, idet disse gennemgaa-
ende var i Besiddelse af større Fagkundskaber end deres indfødte
Kollegaer. — Til de militære Manufakturer synes Hollændere at
være blevet foretrukket. 1704 udtaler Kongen, at han billiger
Planen om Hallens Oprettelse, og han tilføjer: »ellers er Vi aller-
naadigst tilfreds med, at I maa forskrive de Personer fra Holland,
som I til Manufakturerne foreslaa og til Hallen behøves«.
Denne første Halle fik ikke den forventede Betydning. Under
Pesten i 1711 forsvinder de fleste Silkefarvere fra Landet, Kom-
mercekollegiet maa være fornøjet ved at finde en Matros paa
Holmen, Frederik Sternberg, som er istand til at paatage sig
Silkefarvningen.
*) Af tysk: geschauet, der svarer til „opsat11.
30