Blade Af Farveriets Historie I Danmark

FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE Lorentzen, C. Ostenfeldt, C. Pfeiffer, J. H. Ruben, N. Rys- länder, C. Schlegel, Chr. Schleisner, Georg Schleisner, F. A. Weber og P. Weinreich. Kollegiet nægtede imidlertid at støtte Andragendet. 1 Industri- fagets Kopibog for 1843 (Nr. 483) motiveres Opslaget saaledes: Forat have tilstrækkelig Opfordring til en saadan Udgift »maa Farveriet kunne drives med fuldkommen regelmæssig og fabriks- mæssig Drift, men en saadan kan det kun udfolde, naar det kan støtte sig til andre Industrigrene . . . med andre Ord denne In- dustrigren maatte kunne sættes i Forbindelse med fabriksmæssige Spinderier og Væverier, disse findes i Indlandet kun for uldne Varer, og derfor ser man ogsaa de Farverier, som staa i For- bindelse med Landets faa større Klædefabriker at have naaet en langt større Udvikling end alle de andre. Disses (d. v. s. disse andre Farveriers) Beskæftigelse bestaar i at farve mindre, uens- artede Partier af forskellige Varer og for en stor Del i at om- farve brugte Tøjer«. Kommercekollegiet havde utvivlsom Ret heri, og det vilde unægtelig ogsaa have været i Strid med Lære- anstaltens Bestemmelse, om Ansøgningen var blevet indrømmet. Samme Aar dannede atten af Underskriverne »Understøttelses- foreningen for Farvere i København og deres Enker«. Benny Goldschmidt, N. Chr. Lind, J. F. Grundtvig og C. F. Holmblad var virksomme for dens Stiftelse, de tre sidste blev dens første »Direktører«. Benny Goldschmidt, der havde overtaget Isac Samuel Gold- schmidts Virksomhed drev denne saa betydeligt i Vejret, at den endte med at blive den største i Norden. 1856 tog han Grosserer- borgerskab og begyndte at handle med Uldgarn, som han købte ufarvet paa de store Verdensmarkeder og solgte igen bleget og farvet. 1876 udlejede han Farveriet til A. Nordholm, og i 1880 overdrog han Foretagendet til denne og sin Brodersøn Johan Gold- schmidt. Da han døde i 1892, havde han ved sit Testamente skæn- ket 121000 Kr. til en Farverstiftelse, som han allerede havde lagt Grunden til i 1872. Stiftelsen, der ligger i Ryesgade Nr. 31, har Navnet »Grosserer B. Goldschmidts og Hustru Ane Helene født Petersens Stiftelse«. Omkring Ejendommens Ur staar en Ind- scription, som han vel ikke selv har sat, men som dog karak- teriserer ham som Menneske: »Manden kan vel saa, men ikke sætte Axet paa«._______„______________________ 44