Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE
Antal Farverier Antal
og Trykkerier Arbejdere
Antal Farverier Antal
og Trykkerier Arbejdere
Maribo.........
Middelfart.....
Nakskov........
Næstved .......
Nibe...........
Nyborg.........
Nykøbing F.....
Nykøbing M.....
Nykøbing S.....
Nysted.........
Odense.........
Præstø.........
Randers........
Ribe...........
3 ............. 2
3 ............. 4
1 ............ 3
5 ............. 6
2 5
3 5
3 4
3 5
3 ............ 4
1 .......... 1
9 .......... 14
3 ............. 6
7 .......... 34
4 ............ 6
Ringsted ......
Roskilde.......
Rødby..........
Rønne .........
Sakskøbing.....
Skanderborg ...
Skelskør.......
Slagelse.......
Sorø...........
Stege .........
Stubbekøbing...
Svendborg......
Viborg ........
Vordingborg ....
2 ............. 6
3 ............ 12
2 .............. 2 (?)
4 .............. 4 (?)
2 ............. 3
2 ............. 6
1 ............. 3
5 ............. 9
2 .............. 2 (?)
1 ............. 2
3 ............. 7
7 ............ 16
4 ............. 8
2 ............. 3
Disse Angivelser er som al Datidens Statistik en hel Del
mangelfulde — har Aarhus slet ingen Farverier? er der intet
Farveri i Vejle? — men dog illustrerer de ganske godt Forholdene:
de fleste Provinsfarverier betjentes enten af Ejeren alene eller af
ham og en Svend eller en Lærling. —
Kommercekollegiet havde ved flere Lejligheder fundet det til-
raadeligt at tillade Anlæg af Farverier paa Landet, men dertil vilde
Kancelliet ikke gaa med, det hedder i en Skrivelse fra den 24. Juli
1821, at »saadan Drift ikke er hjemlet i Danske Lovs 3—13—23«.
Først ved Næringsloven af 1857 aabnedes Adgangen dertil. —
Fra den polytekniske Læreanstalts Oprettelse i 1829 havde
der mellem dens Lærere og enkelte af Københavns Farvere været
en nøje Tilknytning. Dette bibragte Knud Kristian Lind den
Tanke, at den faglige Uddannelse, som altid havde været ringe
beskaffen, kunde forbedres ved Anordning af en Farvereksamen
ved Læreanstalten. Det lykkedes ham at interessere Fabriks-
direktør Rawert, Industriforeningens og Læreanstaltens Bestyrelser
for sin Plan og sammen med 26 andre Farvere indgav han i
1843 en Ansøgning til Kommercekollegiet. De 26 var D. S. Adler,
H. P. Andersen, F. Baastrup, J. C. Christensen, G. L. Fogh,
H. FI. J. Galle, Benny Goldschmidt, H. N. E. Grundtvig, J. F.
Grundtvig, F. F. Gullich, H. Hansen, J. Hansen, C. F. Holm-
blad, C. P. W. B. Holst, J. C. Lerche, N. Chr. Lind, B. H.
43