ForsideBøgerBlade Af Farveriets Historie I Danmark

Blade Af Farveriets Historie I Danmark

Forfatter: Vilhelm Meyer

År: 1913

Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 67

UDK: 667.2(09)

Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum

1888 - August - 1913

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE et Interessentskab, »L. J. von Halle og Interessenter«. Bomulds- industrien havde en Blomstring herhjemme under de mange Koali- tionskrige i Aarhundredets Begyndelse, navnlig i Tiden efter Berlinerdekretet om Fastlandsspærringen. Der indførtes Mængder af Bomuld fra England, som saa forarbejdedes her og indsmug- ledes i Tyskland, Sverige, ja, i Frankrig selv. Efter Napoleons Fald ændredes imidlertid Konjunkturerne og adskillige hjemlige Bomuldsfabriker maatte standse. Det var derfor et voveligt Skridt, Grundtvig foretog sig, og det gik ham da ogsaa daarligt, allerede i 1822 gik han fallit. Samtidig dermed lukkedes hans Farverier, der var nogle af Landets bedst og mest tidsvarende indrettede. Han døde 1828. Hans Søn Jokum Grundtvig fik 1835 Privilegium som Farver og Trykker i København, og Aaret efter fik et andet af Familiens Medlemmer, den nævnte Hans Nikolaj Edinger Grundtvig et lignende Privilegium. Ogsaa Familien Schleisner dukker op omkring 1800. Carl Schleisner fik 1794 Privilegium som Katuntrykker i Lyngby og alle hans tre Sønner følger ham efter i Faget, af den tredie Genera- tion faar Christian Andreas Schleisner i 1830 Privilegium som Farver i København, hvor hans Fætter Markus Schleisner havde faaet Privilegium som Trykker. Men ingen af disses Virksom- heder kan vistnok betegnes som Fabriksfarverier, af saadanne var der i Aarhundredets første Halvdel vistnok kun tre, Lauritz Holmblads, J. V. Grundtvigs og Benny Goldschmidts. I Provinsen var Forholdene gennemgaaende smaa, kun i Aal- borg findes et større Farveri, der beskæftiger 25 Arbejdere, og mærkelig nok var der hele seks foruden. Ifølge Industritælling i 1847 var Forholdene i de øvrige Provinsbyer følgende:*) Antal Farverier Antal Antal Farverier Antal og Trykkerier Arbejdere og Trykkerier Arbejdere Allinge . 1 .... 1 Helsingør .. 1 .... 5 Assens . 4 .... 8 Hillerød .. 3 .... 4 Bogense . 3 .... 4 Hjørring .. 7 .... 7 Ebeltoft . 2 .... 8 Holbæk .. 4 ... . 13 Faaborg . 5 .... 5 Kallundborg .. .. 4 .... 9 Fredericia . 2 .... 7 Kjærteminde.. .. 4 .... 5 Frederikssund . . 2 .... 3 Køge .. 4 . . . . .... 5 Frederikshavn . . 2 .... 3 Korsør .. 1 .... 1 *) Rawert: Danmarks industrielle Forhold. 42