Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE
et Interessentskab, »L. J. von Halle og Interessenter«. Bomulds-
industrien havde en Blomstring herhjemme under de mange Koali-
tionskrige i Aarhundredets Begyndelse, navnlig i Tiden efter
Berlinerdekretet om Fastlandsspærringen. Der indførtes Mængder
af Bomuld fra England, som saa forarbejdedes her og indsmug-
ledes i Tyskland, Sverige, ja, i Frankrig selv. Efter Napoleons
Fald ændredes imidlertid Konjunkturerne og adskillige hjemlige
Bomuldsfabriker maatte standse. Det var derfor et voveligt Skridt,
Grundtvig foretog sig, og det gik ham da ogsaa daarligt, allerede
i 1822 gik han fallit. Samtidig dermed lukkedes hans Farverier,
der var nogle af Landets bedst og mest tidsvarende indrettede.
Han døde 1828. Hans Søn Jokum Grundtvig fik 1835 Privilegium
som Farver og Trykker i København, og Aaret efter fik et andet
af Familiens Medlemmer, den nævnte Hans Nikolaj Edinger
Grundtvig et lignende Privilegium.
Ogsaa Familien Schleisner dukker op omkring 1800. Carl
Schleisner fik 1794 Privilegium som Katuntrykker i Lyngby og
alle hans tre Sønner følger ham efter i Faget, af den tredie Genera-
tion faar Christian Andreas Schleisner i 1830 Privilegium som
Farver i København, hvor hans Fætter Markus Schleisner havde
faaet Privilegium som Trykker. Men ingen af disses Virksom-
heder kan vistnok betegnes som Fabriksfarverier, af saadanne
var der i Aarhundredets første Halvdel vistnok kun tre, Lauritz
Holmblads, J. V. Grundtvigs og Benny Goldschmidts.
I Provinsen var Forholdene gennemgaaende smaa, kun i Aal-
borg findes et større Farveri, der beskæftiger 25 Arbejdere, og
mærkelig nok var der hele seks foruden. Ifølge Industritælling
i 1847 var Forholdene i de øvrige Provinsbyer følgende:*)
Antal Farverier Antal Antal Farverier Antal
og Trykkerier Arbejdere og Trykkerier Arbejdere
Allinge . 1 .... 1 Helsingør .. 1 .... 5
Assens . 4 .... 8 Hillerød .. 3 .... 4
Bogense . 3 .... 4 Hjørring .. 7 .... 7
Ebeltoft . 2 .... 8 Holbæk .. 4 ... . 13
Faaborg . 5 .... 5 Kallundborg .. .. 4 .... 9
Fredericia . 2 .... 7 Kjærteminde.. .. 4 .... 5
Frederikssund . . 2 .... 3 Køge .. 4 . . . . .... 5
Frederikshavn . . 2 .... 3 Korsør .. 1 .... 1
*) Rawert: Danmarks industrielle Forhold.
42