Blade Af Farveriets Historie I Danmark
Forfatter: Vilhelm Meyer
År: 1913
Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 67
UDK: 667.2(09)
Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum
1888 - August - 1913
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE
er velhavende, er disse enogfyrreS Stilling bedre, end den vilde
være i de fleste andre af den Slags Institutioner.
En Ting, der er værd at lægge Mærke til er, at de samme,
som har staaet i Spidsen for Arbejdsgiverne ogsaa har været
Arbejdernes Tillidsmænd. Da Benny Goldschmidt i 1872 valgtes
til Svendenes første Direktør, var han tillige Direktør i »Under-
støttelsesforeningen for Farvere i København«, og han efterfulg-
tes af A. Nordholm, der tillige er Formand for »Dansk Farver-
forening«. —
Adskillige Fabriksfarvere havde henimod Aar 1800 erhvervet
Toldfrihed for Farvevarer, det var dog en Forudsætning, at de
kun farvede de Varer, de selv tilvirkede og ikke gav sig af med
at farve offenligt. Da nu denne Forudsætning ikke altid blev
overholdt, var der ofte et spændt Forhold mellem Fabriksfarverne
og Bondefarverne, som vanskelig kunde taale denne illegitime Kon-
kurrence. Ved Regeringens Foranstaltning ordnedes Mellemværen-
det gerne paa den Maade, at Fabrikerne fik Tilladelse til at farve
for alle og enhver mod til Gengæld at opgive Toldprivilegierne.
Betegnelsen Fabriksfarver faar derfor en nogen anden Betydning
end tidligere. Ordet bliver Udtryk for den Farver, der drev sin
Virksomhed fabriksmæssig.
Der var ikke mange af den Slags Virksomheder. 1850 oplyses
det, at der i København var 26 Farverier med omtrent (!) 104
Arbejdere; de fleste farvede Uld og uldne Varer, nogle især Bom-
uldstøj, én Silke, nogle havde tillige Trykkeri.*)
Til de største og bedst indrettede regnedes H. N. E. Grundtvigs,
der var forbundet med et Uldspinderi og et Overskæren, det
■ beskæftigede 5 Arbejdere og 3 Børn. Lund og Holst syssel-
satte hver 5 Arbejdere, Schleisner farvede saavel i Uld som i
Bomuld og tilvirkede en Del uldne Varer, han havde 9 Arbejdere,
det største Farveri var Benny Goldschmidts Bomuldsfarveri, hvor
der gennemsnitlig var ansat mellem 30 og 40 Arbejdere, under-
tiden en hel Del flere.
H. N. E. Grundtvig tilhørte en gammel Familie af Farvere. I
1805 fik Præstesønnen Johan Vilhelm Grundtvig Privilegium som
Katuntrykker, han havde da allerede i en halv Snes Aar drevet
Farveri. I 1815 overtog han et Bomuldsspinderi, som tilhørte
*) Rawert: Danmarks industrielle Forhold.
41