Blade Af Farveriets Historie I Danmark

FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE er velhavende, er disse enogfyrreS Stilling bedre, end den vilde være i de fleste andre af den Slags Institutioner. En Ting, der er værd at lægge Mærke til er, at de samme, som har staaet i Spidsen for Arbejdsgiverne ogsaa har været Arbejdernes Tillidsmænd. Da Benny Goldschmidt i 1872 valgtes til Svendenes første Direktør, var han tillige Direktør i »Under- støttelsesforeningen for Farvere i København«, og han efterfulg- tes af A. Nordholm, der tillige er Formand for »Dansk Farver- forening«. — Adskillige Fabriksfarvere havde henimod Aar 1800 erhvervet Toldfrihed for Farvevarer, det var dog en Forudsætning, at de kun farvede de Varer, de selv tilvirkede og ikke gav sig af med at farve offenligt. Da nu denne Forudsætning ikke altid blev overholdt, var der ofte et spændt Forhold mellem Fabriksfarverne og Bondefarverne, som vanskelig kunde taale denne illegitime Kon- kurrence. Ved Regeringens Foranstaltning ordnedes Mellemværen- det gerne paa den Maade, at Fabrikerne fik Tilladelse til at farve for alle og enhver mod til Gengæld at opgive Toldprivilegierne. Betegnelsen Fabriksfarver faar derfor en nogen anden Betydning end tidligere. Ordet bliver Udtryk for den Farver, der drev sin Virksomhed fabriksmæssig. Der var ikke mange af den Slags Virksomheder. 1850 oplyses det, at der i København var 26 Farverier med omtrent (!) 104 Arbejdere; de fleste farvede Uld og uldne Varer, nogle især Bom- uldstøj, én Silke, nogle havde tillige Trykkeri.*) Til de største og bedst indrettede regnedes H. N. E. Grundtvigs, der var forbundet med et Uldspinderi og et Overskæren, det ■ beskæftigede 5 Arbejdere og 3 Børn. Lund og Holst syssel- satte hver 5 Arbejdere, Schleisner farvede saavel i Uld som i Bomuld og tilvirkede en Del uldne Varer, han havde 9 Arbejdere, det største Farveri var Benny Goldschmidts Bomuldsfarveri, hvor der gennemsnitlig var ansat mellem 30 og 40 Arbejdere, under- tiden en hel Del flere. H. N. E. Grundtvig tilhørte en gammel Familie af Farvere. I 1805 fik Præstesønnen Johan Vilhelm Grundtvig Privilegium som Katuntrykker, han havde da allerede i en halv Snes Aar drevet Farveri. I 1815 overtog han et Bomuldsspinderi, som tilhørte *) Rawert: Danmarks industrielle Forhold. 41