Blade Af Farveriets Historie I Danmark

FABRIKSFARVERE OG BONDEFARVERE lysning, at »de Herrer Farvere ere saa ædelmodige og veltæn- kende ikke at ville undlade at bidrage til dens (Foreningens) Understøttelse«, dog er det vel snarere et almindeligt Tilsagn end noget forpligtende Løfte her er Tale om. Ogsaa paa anden Maade tog Stifterne Tilflugt til Mestrene, de regner saaledes med, at disse »behageligen tilholde deres i Arbejde havende Svende, at de erlægge deres Indskud og Kvartaler i ordentlig Tid«. Der herskede i det hele taget patriarkalske Tilstande. Det viste sig snart, at man havde slaaet et større Brød op, end man kunde bage. I Sygdomstilfælde skulde der betales 9 Mark ugentlig, i Tilfælde af vedvarende Uarbejdsdygtighed, for- saavidt Vedkommende i 8 Aar havde betalt til Kassen, 3 Mark og ellers saa meget Kassen vilde unde ham. Kontingentet var fastsat temmeligt højt, nemlig til 3 Mark og 4 Skilling Kvartalet, og de Gaver, man øjensynlig havde gjort Regning paa udeblev. 1801 havde Foreningen kun 10 Medlemmer og 1830 kun et eneste, Svenden hos Farver C. P. W. Holst, Christian Hetting. Hetting syntes ikke rigtig om dette og bevægede to andre Farvere til at indtræde, men han maatte da ogsaa betale Indskuddet for dem begge. Den ene af de to nye Medlemmer kom hurtig paa en snedig Tanke, Kassen ejede en Formue paa 1800 Rigsdaler: hvad om nu de tre delte disse Penge, istedetfor at vente paa Sygdom og anden Ulykke, førend de fik noget Udbytte deraf? Hetting var straks imod Planen, men da to Overretsprokuratorer, der blev raadspurgte, fandt Skridtet juridisk forsvarligt, indvilligede han i Planen, og Delingen foregik da den 21. Februar 1831. Der var dog et Forhold, som de tre Svende havde glemt at tage i Betragtning: Kassens kongelig konfirmerede Fundats be- stemte, at »ingen denne Kasses Indtægter eller Beholdninger maa bruges til noget andet Brug end som foranført« (det vil sige til Sygdoms- og Begravelseshjælp). Farver Holst, der interesserede sig for Foreningen fik nemlig syv tidligere Medlemmer til at ind- sende en Klage til Kancelliet, der beordrede Sag rejst mod Het- ting og hans to Kammerater. De raadspurgte Jurister synes ikke at have været videre inde i Sagerne; Aktionens Udfald kunde i Virkeligheden paa Forhaand anses for givet: de delte Penge maatte betales tilbage og Kassen genoprettes. Da Foreningen i 1892 fejrede sit Hundredeaars-Jubilæum talte den 41 Medlemmer, det er intet imponerende Tal, men da Kassen 40