Blade Af Farveriets Historie I Danmark

DANSK FARVERFORENING AF 1888 Fra April 1889 udgiver Foreningen sit eget Blad, »Dansk Farvertidende« med Formanden som ansvarshavende Redaktør. Ved Mødet den 3die Juli var der blevet talt for Udgivelsen af en Fagtidende for Farvere, men man var kommet til det Resultat, at man foreløbig maatte lade sig nøje med »Haandværkerbladet«; imidlertid viste det sig, at dette Blad ikke vandt den Indgang hos Medlemmerne, som man havde ventet, og Bestyrelsen fandt da Udvej til at skaffe Foreningen dens eget Fagskrift. — »Dansk Farvertidende« er Farverhaandværkets Krønike for alle de føl- gende Aar, af det læser man de Tvivl og de Forhaabninger, som har gjort sig gældende, ser, hvorledes Udviklingen gaar for sig, stundom paa Trods af Ængstelse og Modvilje, stundom baaret frem af aarvaagen Interesse. — Omtrent fra Midten af Aarhundredet undergaar Farverhaand- værket saa mange Forandringer, at det helt skifter Karakter. For Landfarvernes Vedkommende gør særlig to Ting sig gældende: Kon- kurrencen med Hjemmefarvningen og de nu opdukkende Fabriks- anlæg. — Indtil Attenhundredeognogleoghalvfjerds er der adskil- lige Farvebøger for Husmødre, mens den egentlige faglige Litera- tur er mere end sparsom. Bønderne farvede selv deres Uld. En Provinsfarver sender i 1890 et Indlæg til Farvertidende, som ganske godt belyser Forholdet. Hans Genbo, en Købmand, har fra 1. Oktober til Jul 1889 solgt 300 Pd. sort Pakfarve og 50 Pd. i andre Kulører, og Indsenderen mener, at der for hver Farver i Landet er cirka 50 Udsalg af samme Slags. I 1891 paastaas det, at der aarligt bruges for 200,000 Kr. Pakfarve. Selv om disse Angivelser skulde vise sig ikke at være fuldt korrekte, viser de dog, at man her staar overfor et Fænomen af vidtrækkende Be- tydning. Paa Landet synker Farveriet mange Steder ned til at blive en Bibeskæftigelse, mens Farverne i stigende Grad ernærer sig ved Kartning og Spinderi eller ved Tilvirkning og Salg af Manufakturvarer. Denne Udvej staar imidlertid ikke ret længe aaben. Forskelligheden i Skikke og Klædedragt mellem Købstads- boer og Landboer udslettes efterhaanden som Kommunikationen tager til, det grove Vadmel gaar af Brug, og de finere Stoffer kan ikke forarbejdes hjemme. Farverhaandværket faar i den følgende Tid et mere fabriksmæssigt Snit. Ved Siden af det gamle Lappe- og Garnfarveri drives nu Benzinvaskeri og Garderobefarveri. Virk- somheden kræver større og mere komplicerede Anlæg — Damp- 46