ForsideBøgerBlade Af Farveriets Historie I Danmark

Blade Af Farveriets Historie I Danmark

Forfatter: Vilhelm Meyer

År: 1913

Forlag: N. Herdahls Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 67

UDK: 667.2(09)

Udgivne i anledning af Dansk Farverforenings 25 aars jubilæum

1888 - August - 1913

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
DANSK FARVERFORENING AF 1888 apparat, Centrifuge, Benzinvaskemaskine o. s. v. Allerede herved bliver Teknikken en anden, men dertil kommer yderligere, at de gamle Farvestoffer afløses af kemisk udvundne Produkter, Anilin- og Alizarinfarver. Alle disse Omvæltninger er Genstand for en indgaaende Drøftelse ved Dansk Farverforenings Møder og i dens Fagskrift. A. Nordholm fortæller i Julinummeret 1890 om sine Indtryk fra Verdensudstillingen i Paris, han har set flere interes- sante Farverimaskiner dernede, blandt andre en til Selvomdrejning af Garnene i Karret. »I Stedet for at man nu bruger 2 eller 4 Mand til et stort Farvekar, kan denne Maskine selv besørge Om- drejningen.« I Puteaux ved Paris er der to store Farverier, som vækker Forfatterens Beundring. »I det ene farvedes daglig ca. 5000 Kilo fine heluldne Kjoletøjer-------i den ene Ende af Farveriet laa Tøjet, som skulde farves sort sammensyet i en Række paa flere hundrede Alen, og i den anden Ende kom det frem, farvet, tørret og appreteret, uden at Stykkerne blev skaaret fra hinanden.« I Modsætning dertil kan anføres en Beskrivelse af den gamle Vaidkype, som citeres efter Ed. Hoene i »Färber- zeitung«: »Kypeføreren, selv den dygtigste var tilfreds, naar han havde opdaget sin Kypes »Væsen«. Spurgte man en ældre Kollega eller Chefen om Kypens Hemmeligheder, fik man sikkert Svaret: man maa tilsætte den rigtige Mængde Vaid, Potaske, Indigo, Krap, Sirup, Klid, Kalk, man maa godt og punktlig varme op og røre og benytte Øjnene og Næsen paa rette Maade, man maa afvente Gæringens sikre og ufejlbarlige Tegn, gribe rettidig ind ved Rø- ring, Kalktilsætning og deslige. Var Luden tyk, manglede »Blom- men«, »Kobberhinden«, »Driften«, var der kort og godt indtraadt en Forstyrrelse, anbefalede enhver, der spurgtes uvægerlig et eller andet ufejlbarligt Middel.« At et Hemmelighedskræmmeri som det, der fremgaar af denne Beskrivelse maatte være et tilbagelagt Stadium stod klart for alle, den Ironi som udspilledes imod det møder ingen Protest, naar det kunde lade sig gøre paa et Kvarters Tid at opløse Indigo, sætte Kypen og farve ægte blaat, maatte alle forældede Lærdomme blegne. Men stod det end alle klart, at Fremskridtet var paa Vej, var der dog adskillig Tvivl om, hvor omfattende dets Be- tydning var. Da de første Aniliner dukker op herhjemme, mødtes de med adskillig Mistro, man bevarede en stærk Skepsis overfor de smukke, brogede Mønsterkort, som sendtes hertil fra Tysk- 47