Blade Af Farveriets Historie I Danmark

FOLK OG FARVER Der tillægges ofte Farverne Betydning som Symboler paa I menneskelige Egenskaber, rødt anvendes som Sindbillede for Mod og Kærlighed, gult er endnu i Almuebevidstheden Falskhedens Farve. I den katolske Kirke ansaas blaat for et Tegn paa Mildhed og Forsagelse, Udtrykket »blaa Mandag« kommer saaledes af den Skik, Mandagen før Fastelavn at brede en blaa Dug paa Alteret. Forestillinger som disse rækker langt tilbage i Tiden, hvor langt lader sig næppe konstatere, ikke heller om det er dem, der bevirker den særlige Forkærlighed for enkelte Farver, som er hyppig at træffe paa i Tidernes Kulturhistorie, eller om de skyldes den særlige Anvendelse, disse Farver har faaet. — Purpuret har her sin særlige Historie. Ifølge Traditionen var det en fønikisk Hyrde, som opdagede, hvordan denne dybe, violetrøde Farve kunde fremstilles. Mens han en Dag sad ved Stranden, bed hans Hund i nogle Snegle og blev derved purpurrød om Snuden. Hyrden, der maa have været ualmindelig opvakt, lagde Mærke til dette og udnyttede sin Opdagelse, han blev herved Grundlæggeren af en Industri, som fik en overordentlig Betydning. Fra Persien foreligger der Vidnesbyrd om, at Fyrsterne der har brugt enorme Mængder af purpurfarvede Stoffer. I Romerriget er Purpuret et Prærogativ for Kejseren og hans nærmeste Om- givelser, og denne Forestilling breder sig senere fra det østromer- ske Rige over Europa, hvor den holder sig til ind i det 15. Aar- hundrede; endnu den Dag idag er der Mindelser derom i Sprog- brugen og Folkebevidstheden. Prisen for Purpurstof var overmaade høj, da Kendskabet til dets Fremstilling kun fandtes hos ganske faa, og disse havde al mulig Anledning til at bevare det hemme- ligt. Under Diokletian skal der være betalt 15000 Denarer (ca. 4000 Kr.) for et Pund Purpursilke og for purpurfarvet Uld næv- 5