Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

19 i Almindelighed først paa femte Uge indtørre kjendeligt. Glassene kunne til en- hver Tid undersøges under Mikroskopet, uden at man behøver at fjærne det dækkende Laag, og har man tre—fire saadanne Glas henstaaende fra samme Dags Indpodning, har man Materiale nok til at forfølge Udviklingen, naar man vil udtage Præparater til nærmere Undersøgelse under stærk Forstørrelse. Saafremt et Urglas ved tilfældig Forurensning maatte vise sig ubrugeligt, fortsættes Undersøgelsen i Præparater fra et andet Urglas. Undersøgelsen fordrer imidlertid endnu paå et andet Punkt en forandret Frem- gangsmaade. Naar man nemlig paa sædvanlig Vis med Platinnaal udtager Lidt af Vegetationen og udstryger denne paa Dækglasset, vil den naturlige Anordning af Bacil- lerne i høi Grad forrykkes. For at faa det nøiagtigst mulige Billede af Vegetationen har jeg benyttet følgende Fremgangsmaade. Et vel renset, flammehedet og derefter afkjølet Dækglas anbringes lige over en Podefure, og trykkes let ned mod Gelatinens Overflade. Efter faa Sekunders Forløb aftages det uden at forskydes til Siderne. Man vil da finde, at Vegetationen eller Dele deraf liave hæftet sig til Dækglassets nedad vendte Flade, hvor den ligger som en meget fin Stribe tvers henover Glasset, ganske svarende til Podefurens Retning. Et saadant Dækglasaftryk indtørrer meget hurtigt i Luften og kan da behandles paa sædvanlig Maade. Dag efter Dag kan man ved at tage slige Aftryk, der nøiagtigt gjengiver Vegetationens naturlige Afleiring i Podefuren, forfølge Udviklingen. Foretages Undersøgelsen nu paa den her angivne Maade, vil man for det første kunne konstatere, at Vegetationen endnu paa, femte Uge bibeholder de af Gciffky angivne makroskopiske Karakterer. Naar den efter 48 limer har udfyldt Podefuren, med sine hvidlig-brune Kolonier, saa synes den for blotte Øine eller svag Forstørrelse senere slot ikke at forandre sig. Anderledes derimod naar man. undersøger den ved stærk Forstørrelse og i Dækglasaftryk. I Begyndelsen ses Kolonierne udelukkende at bestaa af de bekjendte Eberth-Gaffkyske Baciller, først tyndere og spinklere, senere kraftigere og tykkere. I Løbet af den første Uge blive Stavene længere og slankere, de udvikle traadede Former, der, som det synes, i Midten af 2den Uge ligesom for at faa Plads i Podefuren udfylde denne i stærkt bugtede Vindinger og med begyndende Henfald i korte Stave. Allerede paa dette Tidspunkt — og naar man har foret<igct Indpodningen fra, en. ældie Gelatinskultur sikkert ogsaa noget tidligere — vil man jævnlig finde, at der paa Siderne af enkelte lange Traade i de stærkt vundne og snoede Traadbundter viser sig ganske smaa, ved c. 500 Ganges Forstørrelse netop synlige, runde Punkter. Alt Dagen efter deres frem- komst kan det tydeligt ses, at de i Virkeligheden ere ganske korte Udvæxter fra Traadenes Sider, fra hvilke de paa mere isoleret beliggende Traade ses at gaa ud som smaa bacillignende Tappe, tildels med en noget bredere Basis og saa godt som altid stærkere farvede end selve Traaden. Saadanne iagttages ogsaa paa kortere afbrudte Stykker af Traadene, andre synes løsnede og ligge frit, ganske lignende de Ebertbske Stave, imellem de tyndere Traadformer. Foruden dette Fænomen og ganske samtidigt med det iagttages imidlertid i Dækglasaftrykkene et andet ikke mindre paafaldende. I de samme Traadbundter, men dog, som det synes, kuii undtagelsesvis paa deu saiunis Tiiiud, tiæffei man let 3*