Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

20 talrige runde Legemer indtil dobbelt saa tykke som Bacillerne. De ligge ogsaa paa Siden af Traaden forbundne med denne ved en ganske kort, senere noget længere og tynd, ofte bøiet Stilk eller Hals.. Paa dennes Tilhæftningssted er Traaden ofte lidt opsvulmet. Dannelsen ligner nærmest et Oogonium. Ogsaa denne synes nogle Dage senere at løsnes. Baade disse og de tapformede bacillignende Udvæxter kunne endnu træffes i den følgende Uge, men langt sjeldnere, mellem Traadene, der nu falde stærkt hen i rækkeordnede karakteristiske Stave. Efterhaanden som Gela- tinen paa fjerde Uge tørrer hen, blive baade disse og Traadene — ved Stuetemperatur — spore holelige eller vakuoledamiende. I femte Uge ses næsten kun saadanne Stave og Traade og kun i ringe Mængde. Naar de her omtalte Vegetationsfænomener optræde meget tidligt, hvilket, som sagt, synes at hænge sammen med at Indpodningen er foretaget fra en ældre Kultur, efterfølges den ikke strax af den sporedannende Vegetation. Naar den, som jeg til Exempel har set, alt optræder paa fjerde—femte Døgn, altsaa paa et Tidspunkt, livor der endnu ikke er Tale om nogen Indtørring af Gelatinen, kan det vel, lige saa godt som naar den optræder sent, konstateres, at man kun har en forbigaaende Dannelse for sig. Den følges imidlertid da af -et kortere eller længere Stadium, i hvilket Vege- tationen i Podefuren udelukkende dannes af tætliggende, kraftige, karakteristiske Stave, oftest dog noget længere end clem, Eberth og Gaffky beskriver. Da jeg første Gang havde Leilighed til at iagttage disse Dannelser, laa clet naturligvis nær at opfatte dem som Følger af en tilfældig Forurensning. Overalt i Pode- furerne, hvor jeg tog mine Dækglasaftryk, viste imidlertid Vegetationen ganske den samme eiendommelige Dannelse. I yngre Urglaskulturer, jeg samtidig havde staaende, fandtes den ikke, og udenfor Podefuren var der hverken her eller hist makroskopiske eller mikroskopiske Spor til Vegetation. Under disse Omstændigheder maatte jeg selvfølgelig udelukke en tilfældig Forurensning af selve Urglaskultu- rerne. Derimod var det jo muligt, at jeg tilfældig havde forurenset den Kultur, hvor- fra jeg havde foretaget Udsæden (den originale Ligkultur fra Berlin eller Omdyrkninger at den). Den mikroskopiske Undersøgelse viste imidlertid Intet, der kunde tyde herpaa, Reagentsglaskulturerne voxede makroskopisk vedblivende karakteristisk og gave ogsaa, som tidligere, den eiendommelige Kartoffelvegetation. Det syntes herefter berettiget at slutte, at ikke blot de traadede Former, men ogsaa de omtalte eiendommelige knopagtige Dannelser, under visse endnu ikke nøiere bekjendte Betingelser, udgjøre et eiendomme- ligt Trin i Tyfusbakteriens alt iforveien temmelig polymorfe Udvikling. Der stod til- bage at prøve denne Slutnings Berettigelse ved direkte Indpodninger fra den paa den omtalte Maade undersøgte Vegetation i Podefurerue. Jeg har foretaget saadanne Ind- podninger saavel i Gelatine som paa Kartofler og hidtil stedse faat positivt Resultat. Hvad enten jeg gjorde Indstikket i stivnet Reagentsglasgelatine med en Platinnaal, der havde berørt den beskrevne Vegetation i Podefuren paa Overfladen af Urglasgelatinen, eller jeg foretog direkte Indpodning fra Berlinerkulturen, fik jeg karakteristisk Tyfus- Vegetation. Og et lille udskrællet Stykke Overfladevegetation fra Urglassene henlagt °g udgnedet paa Kartoffelskiver viste paa 3die — undertiden dog først paa 4de Døgn — den karakteristiske mikroskopiske Vegetation af Baciller udenfor Poclestedet, uden makroskopiske Forandringer. Gjemierngaaencle var Kartoffel vegetationen dog langt spar-