Hygieiniske Undersøgelser
Foredrag holdt i det medicinske Selskab i Kjøbenhavn den 20de November 1883

15 henstillede det et helt Døgn ved 45° — 50°. Den nævnte Afvigelse i Stikkulturernes Vextform hævedes da fuldstændigt. Der dannedes en navleagtig Indtrækning af Overfladen og Resultatet var, ogsaa hvad de øvrige Væxt- fænomener angik, i alt Væsentligt det samme, hvadenten Vandet havele været udsat 7 Døgn olier 24 Døgn for Paavirkningen af Legemsvarme. I’første Tilfælde — altsaa efter Henstand i 7 Døgn ved 37° og 1 Døgn ved 45'’—50° — dannedes dor paa det stærkt hvidligt blakkede Vand en tynd graalig Overfladevegétation, Bundfaldet var rigeligt og viste sig efter Omrystning som tjausede Masser. Ved Mikroskopet, fandtes en ganske lignende Vegetation som ovenfor beskrevet (Pg. 14). Muligt var Sporedannelsen endnu rigere. Hvad angaar Resultatet af Om- dyrkningerne turde kun være Anledning til at bemærke, at Kartoffelvegetionen først blev makroskopisk efter fulde fem Døgns Forløb, samtidig med at der indtraadte en livlig Sporedannelse i den tidligerere mikroskopiske Stavvegetation. Dennes Farve blev lidt lysere end den „vort efor mede", men mindre hvid end den „melstøvede", i det Hele ogsaa mere glat paa Overfladen, som om Skiverne vare bievne overstrøgne med en slet dækkende Farve. I andel Tilfælde — altsaa efter Henstand i 24 Døgn ved 37° og 1 Døgn ved 45—50° — var Vandets Udseende og Vegetation tilsyneladende ganske som nys nævnt. De e i en dommeli ge Vegetationsmærker i Omdyrkningerne udviklede sig derimod kjendeligl langsommere. Den mikroskopiske Stavvegetation paa Kartofler blev først efter fulde 6 Døgns Forløb makroskopisk som det fineste Melstøv. I Stikkulturerne varede det 6 Døgn, forinden selve Stikket var udfyldt, endnu efter 13 Døgns Forløb vare Overfladerosetterne meget svage, Indtrækningen af Overfladen begyndte først efter 3 Uger og Hensmeltningen derefter var meget svag og langsom. Ogsaa i alle de her nævnte Forsøg viste det sig, at Kartoffelvegetationen hurtigt tabte det eiendommelige mikroskopiske Udviklingsstadium i fortsatte Om- dyrkninger. Efter disse Forsøg kunde der ikke være Tvivl om, at den sporedannede Vege- tation var identisk med den, vi havde fundet, i Vandet før Brøndrensningen. Selvfølgelig har der ogsaa været spiredygtige Kim i Vandet, da vi forgjæves søgte efter dem. At vi ikke fandt en eneste Koloni, synes altsaa, som omtalt, at maatte skyldes Et af To. Enten have Kimene været tilstede i fuldt spiredygtig Tilstand, men i saa yderst ringe Antal, at de tilfældigt, ikke ere komne med i Udsæden, eventuelt om de ere komne mod, kun have dannet en enkelt. Koloni, der nødvendigt maatte overses. Eller deres Spiredygtighed har været forandret, saaledes at de i Virkeligheden ikke spirede ud som tidligere, og derfor heller ikke dannede sporeholdig Vegetation i Vandet, naar det, simpelthen holdtes opvarmet. Da man fuldstændigt savner Midler til at bestemme Antallet af Kim, der ikke spire ud, skal jeg lade den første Forklaring staa lion som en Mulighed, der ikke ligefrem tør benægtes, men hvis Sandsynlighed turde blive desto mindre, jo mere der maatte tale for den anden Forklaring. T saa Henseende skal jeg — næst efter at henvise til, hvad ovenfor (p. 13) er bemærket om Kimenes langsomme Udvikling — henlede Opmærksomheden paa Følgende. Den Lighed, vore Kartoffelkulturer havde med den tyfoide Vegetation, bestod, som ovenfor omtalt, deri, at den fuldt udviklede Vegetation flere Døgn eller Udsæden