Det danske Fyrvæsen
1560-1660

334 A. Papegöjefyrene (»fyrlamperne«). De tre forste fyr, det vil sige indretninger, hvorved man tilsigtede at bringe det blus eller lys, som skulde vejlede de søfarende, til vejrs således, at det kunde ses i en betydelig större afstand, end om det var anbragt slet og ret på strandbredden således som de ældre 'blusserier«, påtænkte man at oprette 1560. Om et planlagt fyr på Skagen fik nemlig lænsmanden på Ålborghus Otto Brahe følgende kongelige missive af 8. juli 1560, der hidtil kun har været offentliggjort i et alt for kort uddragx), og derfor meddeles her i sin helhed: Vid, at dend søefarende mand och fremmede skipper, som til søes søge deris neringe och byeringe, hafve for os ladet be- klage, hvorledis at dennom under tiden sker stor skade emellom Skagen och Falsterboe ref, så at mange kommer om skib och gotz, och derfore ere begierindis, at der motte giøris nogen yder- mere varde, end alrede giort och lagt er paa grundene, met fyre- lamper och tønner. Ti bede vi dig och ville, at du met det første lader giøre paa vor bekostning en fyerlampe af tar ved alle natter ofver aarit egennom, saa lenge skibbene seigler, saa at dend søefarrinde mand deraf kand se at rømme och tage dennom vare for grunderne.* 2) Det er af dette brev klart, at der ikke tidligere har været faste, stedse eller dog en större del af året bræn- dende fyr i farvandet mellem Skagen og Falsterbo; der er ikke tale om at forny ældre indretninger men om at til veje bringe helt ny. I det nys anførte brev er ikke r) Kancelliets brevbøger 1556—60 s. 409. 2) Danske kancellis tegneiser over alle lande 6,282. - Retskriv- ningen i det ovenstående aftryk ligesom i de nedenfor med- delte aktstykker og regnskabsuddrag er, hvor ikke en moderne retskrivning er benyttet, blevet simplificeret i overensstemmelse med de regler, som ere anførte i disse samlingers 2. ræk. 1, 62—63.