Det danske Fyrvæsen
1560-1660

335 med rene ord sagt, at lænsmanden skal anbringe den planlagte »fyrlampe« på Skagen, men dette må have været meningen, således som det også fremgår at et yngre nedenfor aftrykt kongeligt missive fra samme år. og det må vel antages at stedsangivelsen kun er udfaldet ved en fejltagelse af den skriver, som indførte missivet i kancelliets registrant. Samme dag, som det för nævnte missive udstedtes, sendte kongen tillige missiver til Jens Jul, lænsmand på Kalø, om at lade göre og opsætte en »fyrpande« på Anholt og til lærismanden på Helsingborg, Jakob Brok- kenhus, om ligeledes at anbringe en »fyrpande« på Kulden. De to sidste breve ere kun indførte i Danske kancellis registrant1) i uddrag, men det må antages, at de have været ligelydende med missivet til lænsmanden på Ålborghus. Det må derfor have været uden betydning, at der i dette tales om en »fyrlampe«, medens der i de to andre nævnes en »fyrpande«. Initiativet til disse fyrs oprettelse kom, således som i kongens brev antydet, fra skibsførerne, som passerede de danske farvande, og disse lovede til gengæld til fyrenes vedligeholdelse at ville betale »fyrpendinge«, en afgift, som erlagdes sam- men med tolden i Bæltet eller Øresund og omtales nær- mere nedenfor i afsnit D. Missiverne af 8. juli 1560 synes ikke at have inde- holdt tilstrækkelig vejledning for lænsmændene til indret- ning af fyrene, ti 16. decbr. s. å. fik de yderligere instruks. Her meddeles nu det lænsmanden på Ålborghus tilsendte missive2), der tidligere er blevet offentliggjort i et ud- drag3), som dog ikke har kunnet göre et fuldstændigt aftryk af brevet overflødigt: J) Tegneiser a. st. 2) Tegneiser a. st. 6, 363, jfr. brevbøger a. st. s. 474. ») Kancelliets brevbøger 1556—60 s. 474.