Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOLUMNENS FÆRDIGGØRING
123
KOLUMNERS JUSTERING. Naar det for nedryknings* kolumnen bestemte antal tekstlinier er sat, maa denne justeres. Kolumners justering er en meget vigtig del a£ sæb terens arbejde og fordrer den største agtpaagivenhed og ak« kuratesse. En skødesløs justering kan blive aarsag til, at de enkelte kolumner ved formens slutning til tryk vrides i buet eller skraa retning, den kan give anledning til, at større eller mindre dele af satsen ved formens indløftning i maskinen falder ud, og den er meget hyppig aarsag til, at formvalserne trækker udslutninger og kvadrater op i højde med skrift« billederne, saa der dannes misprydende aftegninger i satsens mellemrum, de saakaldte »spieser«. Endelig vil en mangel* fuld justering medføre, at trykkeren ikke kan holde register, det vil sige: faa siderne til at staa nøjagtig bag paa hinanden i højderetning.
Der justeres lettest og hurtigst ved hjælp af et kolumne* maal; dette indrettes paa den maade, at det fastsatte linieantal for de fulde tekstkolumner med skydelinier, kolumnetitel og dennes mellemslag og hele kolumnens underslag omsættes i typografiske enheder. Er tekstliniernes antal paa kolumnerne fastsat til 35 korpuslinier skudte med 3 punkter, kolumne* titel og dennes underslag til 22 punkter, stilles regnestykket saaledes op: 35-13 + 22 = 477 punkter. Under alle fulde ko» lumner skal slaas en række kvadrater, underslaget, som hele arbejdet igennem maa have nøjagtig samme størrelse. Det er rigtigst altid at holde en fuld linies plads som underslag, da der kan komme tilfælde, hvor det paa en enkelt kolumne kan blive uomgængelig nødvendigt at have en linie over det normerede antal, og en saadan forandring lader sig lettest udføre i selve underslaget, saaledes at der i slige kolumner undlades underslag. — Til den ved omregningen af linie* antallet og kolumnetitelen fremkomne sum (477 punkter) lægges nu en korpus (10 punkter) — de manglende 3 punk* ter i en fuld linies underslag findes jo allerede i skydningen under den 35te tekstlinie —, og de 487 punkter = 40 cicero 7 punkter, eller i det tekniske sprog 10 staaende og en mignon, er kolumnens nøjagtige højde i blyet. Dette kolumnemaal stilles op ad nedrykningskolumnens ene side, og naar satsen er presset godt sammen, enten med fingrene eller med en