Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

124 KOLUMNENS FÆRDIGGØRING blysteg, udfyldes rummet over den øverste rubriklinie, hvis kolumnen ikke har frise øverst — i modsat fald rummet meb lem frisen og den øverste rubriklinie — med de i kolumnens højde manglende blystege, kvadrater og skydelinier, og der« med er kolumnen justeret. Satsen maa altid være lidt stivere end kolumnemaalet, thi linierne fjedrer sig altid noget, og først naar satsen er fastsluttet i formrammen faar kolumner« ne deres rette længde; en kolumne, der, medens den staar i skibet, stemmer nøjagtigt med kolumnemaalet, kan man være sikker paa er for slap. Vakatkolumner, det vil sige: kolum* ner uden tekstlinier, og kolumner med kun £aa linier tekst bør derimod altid stemme med kolumnemaalet, da blystege ikke fjedrer sig. Justering af kompres sats, hvis kegle gaar op i 2 punkt (nonpareil, petit, korpus, cicero o. s. v.), eller af skudt sats med 2 og 4 punkt skydelinier, er meget lige» frem, da den mindste forskel altid maa blive 2 punkter, og denne er let at konstatere ved følen med fingrene; mere om« stændeligt er det derimod, naar keglen er paa ulige punkter (5, 7 eller 9 punkter) eller satsen er skudt med 1 eller 3 punk* ter eller med de ældre skriftsystemers trediedelspetit, thi ved de sidste kan forskellen være saa ringe som V3 eller 2/3 punkt, og slige smaa uoverensstemmelser mellem de fjedrende sats« kolumner og det faste blystegemaal lader sig ikke konstatere ved fingrenes gliden frem og tilbage over maal og underslag. I al saadan sats maa skydeliniernes antal tælles op, naar arv tallet af kolumnens tekstlinier ikke er det normerede. Inde« holder de fulde kolumner 35 skydelinier paa 3 punkt, maa enhver kolumne, der har færre tekstlinier, indeholde et ulige antal skydelinier paa 3 punkt, da satsen i modsat fald enten vil være 1 punkt for stiv eller for slap, eller ogsaa maa der slaas en række etpunkhskydelinier i et af mellemslagene. — Foruden ved nedryknings* og spidskolumner er en saadan optælling af skydelinier nødvendig i kolumner, som inde« holder rubrikker, eller tabeller, noter og vers, der for det me« ste sættes med en mindre skrift end teksten og skydes med en til den mindre kegle passende skydning. ARKSIGNATURER eller arktællere er af stor vigtighed xjL for trykkere, bogbindere og i det hele taget for alle, der har at gøre med bøger i materie, da de muliggør et ha«