Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

ARKSIGNATURER Cl »—< stigt overblik over et værks forskellige ark. I ældre tider brug* tes bogstaverne som signaturtegn, men almindelige regler for disses anvendelse kendtes ikke. Nogle benyttede de 24 fraks turversalier og de 25 oprindelige antikvaversalier, andre fores trak versalier og smaa bogstaver og atter andre bogstaver og tal. I alle tilfælde gik man dog frem i alfabetisk rækkefølge, og naar bøgernes størrelse overskred 24 eller 25 ark, begyndte man forfra igen med fordobling af bogstaverne. Da arkind* delingen var en anden end i vore dage — et ark bestod ofte af flere i hinanden stukne læg (duern, tritern, quartern) — havde arkene flere signaturer: et ark paa otte blade foruden primasignaturen (A) flere sekundasignaturer (Aij, Aiij, Aiiij) paa henholdsvis tredie, femte og syvende kolumne. Den en* gelske typografi foretrækker hyppigst bogstaver, men ellers benyttes overalt arabiske tal som signaturer; kun naar et værk har en meget stor indledning, der pagineres særskilt og først udføres efter værkets fuldendelse, signeres denne med romertal (I, II) eller med bogstaver (A, B) af en mindre skriftstørrelse end tekstskriftens. — Signaturer anvendes kun paa bogarbejder, der udgør mere end ét ark. Paa hvert arks første side sættes tallet (primasignaturen), der angiver arkets numer i rækkefølgen, paa tredie side tilføjes en stjerne bag det samme tal (sekundasignaturen). Signaturtallet anbringes for det meste i kolumnens højre side, men kan godt anbrin* ges i venstre side, naar værket ikke er forsynet med norm, og har ved mindre oktavformater 1—2 cicero tomt rum bag tallet, men nogen fastslaaet regel gives ikke udover den selv* følgelige, at rummet bag tallet altid maa være nøjagtig det samme et helt værk igennem. Efter primasignaturen sættes yderligere en udslutning, hvis tykkelse svarer til stjernens tykkelse paa sekundasignaturen, saaledes at begge signaturtal kan komme til at staa lige bag hinanden. Man bruger hyp* pigst tal af én grad mindre kegle end den, hvormed værket udføres, men naar signaturerne ikke er forbundne med norm, kan de uden skade være mindre endnu. Signaturerne anbrin* ges i kolumnernes underslag; det punktantal, som mangler i underslagets kegle, fordeles over og under tallet, saaledes at signaturerne fjernes 2—4 punkter fra den sidste tekstlinie. Ved duodez (i2*bladet ark), hvor i almindelighed en strinv