ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
KOLUMNETITLER 127 ter, hvor kolumnetallet anbringes over teksten, faar nedryk* ningskolumner aldrig paginering, og hvor kolumnetallet arv bringes under teksten, udelades paginering, for det meste væ> sentligt af hensyn til trykkeren, paa spidskolumner, det vil sige: kolumner, som ikke indeholder det normerede antal tekstlinier. Kolumnetallene bruges hyppigst a£ den samme skriftkegle, som bogens tekst udføres med, men hvis taltegn nene har de moderne, lige høje former og staar paa linie, vil i mindre oktavformater en grad mindre tal end tekstskriftens ofte tage sig bedre ud og taber ikke i tydelighed. I meget store formater vil det derimod undertiden være heldigere at benytte en grad større kolumnetal end tekstskriftens. Kolum» netallene sluttes enten ud paa midten af formatbredden eller stilles i den ene af kolumnens yderhjørner; naar kolumne* tallene anbringes over teksten, er det bekvemmest for læseren at have tallene paa lige sider i venstre, paa ulige sider i højre yderhjørne, og altid uden indrykning. Kolumnetal, der slut« tes ud paa midten af formatet, pyntes ofte enten med en tynd streg paa 2—3 ciceros bredde, der stilles tæt under tab let, eller med en tankestreg paa hver side af tallet, fjernede fra dette ved en mellemrumstype, men et saa tarveligt surro* gat for tidligere tiders ornamenterede kolumnetal bør und* lades. Ved kolumner med stregomramning, der mange steder endnu er almindelig i bogarbejder, som gør fordring paa at være pragtværker, bør kolumnetallet fortrinsvis anbringes under rammen, og tallene gøres et par grader mindre end tekstskriftens, medens det normale mellemrum mellem streg og tal bliver indtil en halv linies plads. I alle andre tilfælde bruges i almindelighed en fuld linies mellemslag, men et min* dre mellemslag bør foretrækkes. Kolumnetal over forord, ind« ledninger, indholdsfortegnelser og lignende, der pagineres med romertal, bør sættes med mindre skrift end den, hvor* med værkets almindelige paginering udføres. Romertallene bør altid være af antikva, selv om forordet sættes med kursiv. KOLUMNETITLER eller levende kolumnetitler indeholder forfatterens navn og værkets titel eller værkets titel og en afdelingsrubrik fordelte paa to overfor hinanden staaende sider, undertiden ogsaa et summarisk sammendrag af de en« kelte siders indhold. I leksikalsk sats, uanset om denne er Typografi, II. 1