Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

 128 KOLUMNETITLER én eller flerspaltet, sættes det første og sidste stikord, og disse bindes for det meste sammen med en tankestreg uden mellemrumstype. Kolumnetitelens tekst sluttes hyppigst nøje ud paa midten af formatbredden, men undertiden stilles den ogsaa yderst i linien modsat kolumnetallet. Kolumnetallet 140 BENJAMIN FRANKLIN sættes oftest i samme linie som kolumnetitelen, og den hers til fornødne plads tages fra udslutningerne i den side, hvor tallet anbringes. Det bruges dog ogsaa at have kolumnetite« len over og kolumnetallet under teksten. Paa mindre bogfor* 104 HOLBERGS PEDER PAARS [1719] mater sættes kolumnetitlen ofte af en grad mindre skrift end kolumnetallene, og kegleforskellen maa reguleres ved over* og underlægning. Naar kolumnetitelen skal sættes med smaa antikva=versalier, er det mest praktisk hertil at anvende ka= Mjølnir 320 Mobilisering pitæler til den skrift, med hvilken kolumnetallene udføres, da regulering med over* og underlægning i saa tilfælde helt bortfalder. I versaliesats udelades punktum i slutningen, for saa vidt det ikke er abbrevierede ord, kolumnetitelen ender med; ved sats med store og smaa bogstaver kan slutnings* XXIV Griffenfeld punktum efter forgodtbefindende medtages eller udelades, da det hverken skader eller gavner udseendet. Med undta* gelse af leksikalske værker bør man til kolumnetitler i an* tikvasats indskrænke sig til antikva og kursiv store og smaa bogstaver i forening eller versalier alene af den samme skrift? garnitur, hvormed værket udføres. I fraktur tager man ikke dette hensyn; blanding pynter ofte, men kolumnetitelens skrift maa selvfølgelig ikke dominere ved sin kraft. — I sats med