Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

KOLUMNETITLER 129 Schwabacher og lignende gamle skriftsnit bør man til de le« vende kolumnetitler udelukkende holde sig til mindre grader af den samme garniture eller et dermed beslægtet semigotisk skriftsnit. Under kolumnetitelen sættes hyppigt en tynd streg paa hele formatbredden; undertiden bruges efter gammel skik REPUBLIKENS DANNELSE 141 streg over og under kolumnetitler. Streger under kolumne* titler fjernes efter skydningens størrelse 1—4 punkter fra li« nien, stregen over kolumnetitelen faar et lidt større mellemslag end det, der sættes under denne. Mellem massive kolumne* [1720] FORTALEN TIL FØRSTE BOG IO5 titler og bogens tekst bør der være henved en fuld linies mellemslag. — Paa nedrykningskolumner og kolumner med rubrik øverst, hvilken skal gentages i kolumnetitlen, udelades denne sidste ufravigeligt. Se for øvrigt hosstaaende eksempler. 241 Kalorier—Kaløvig 242 ! UDGANGE OG INDRYKNINGER. At begynde en kos lumne med en udgangslinie eller en »horeunge«, som en saadan i dette tilfælde benævnes, er en meget grov sæt== terforsyndelse. Med undtagelse af romansats med mange ud« gangslinier bør man ogsaa stræbe hen til at undgaa, at en Indledning XXV kolumne slutter med en indrykningslinie. Den mest bekvem* me maade til at undgaa udgangslinier øverst paa en side er indskrivning eller udstrygning i teksten, men hertil er fors fatterne yderst sjældent tilbøjelige af denne grund. Et andet middel er fordeling af en linies rum mellem de øvrige ud« gange paa siden, men herved gaar registret tabt. Endelig kan man drive en bred udgangslinie ud, saaledes at den fylder en linie mere, eller man kan knibe en kort udgangslinie 9