Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

ANMÆRKNINGER, RANDNOTER 'o ind i de foregaaende linier. Lader intet af disse midler sig anvende, er der kun ét tilbage: at gøre kolumnen en linie kortere end de andre kolumner paa arket. ANMÆRKNINGER adskiller sig fra de nedenfor nævnte jL \ noter derved, at de altid anbringes umiddelbart under det afsnit, til hvilket de hører; de refererer derfor ikke, saa* ledes som noterne, til et givet tegn i teksten, men for tydelig* hedens skyld betegnes de i almindelighed med abbreviationen Anm., som enten fremhæves ved spatiering eller sættes med en fremhævningsskrift. Anmærkninger sættes som noter, det vil sige: med en én grad mindre skrift, men i modsætning til disse ofte uden skydning mellem linierne, selv om værket er skudt. Der maa ikke være over én linies plads, inklusive forskellen i de forskellige skriftkegler, som mellemslag over og under anmærkninger i fortløbende sats, og dette fordeles med to femtedele over og tre femtedele under, saaledes at det tydelig markeres, til hvilket stykke den hører. For anmærk* ningers indrykning gives der ingen bestemte regler; nogle forfattere vil have dem arrangerede nøjagtig som den egent* lige tekst, andre forlanger den første linie rykket ind med den i værket brugelige indrykning og de følgende linier yder* ligere rykket saa meget ind, at ordet Anm. staar frit. I? ANDNOTER eller marginaler, linietællere i genoptryk ledes uden« IX. af gamle digterværker, aar stal i historiske og paragraf= for teksten. /]envl’sn!’nger j juridiske værker maa karakteriseres som mel* lemting af levende kolumnetitler og siderubrikker. Marginaler sættes altid med en meget lille skrift, linietællere, aarstal og paragraf«henvisninger oftest af en grad mindre tal end tekst« 25 skriftens. De anbringes hyppigst i den ydre papirrand, ved lige kolumner paa den venstre, ved ulige paa den højre side af satsen; i tilfælde af, at et genoptryk har marginaler, og 1850 udgiveren tilføjer linietællere, originalens sidetal og lignende, anbringes disse sidste i kolumnernes indre papirrand. Skønt de for det meste regnes med til formatet, sættes de altid til §§ 5~7 efter kolumnens justering; randnoter sluttes ud paa en sær* lig formatbredde — hyppigst 3—4 cicero —, og naar de kun udgør én linie, bør de holde retning med den tekstlinie, ud for hvilken de anbringes. Fylder marginaler flere linier, bør den første holde retning med den første linies overkant. Da