Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

FODNOTER, NOTETEGN I3I udbunden sats med randnoter let »spanner sig«, vil det være praktisk at styrke satsen ved at stille blystege eller cicero? regietter paa langs ad siden. NOTER giver sideordnede forklaringer eller oplysninger til enkelte ord eller en mindre del af et afsnit, og som følge heraf maa det paagældende sted i teksten forsynes med et tydeligt tegn, til hvilket et lignende tegn foran noten res fererer. Der gives tre slags noter, almindelige fodnoter og undernoter, hvilke anbringes paa foden af den kolumne, hvor notetegnet i teksten findes, samt henvisningsnoter, der i ab mindelighed samles under ét bag i bogen. — Som notetegn benyttes undertiden stjerner og kors, der paa hver kolumne gentages i den samme orden, nemlig *, **, ***, f-j-, fff; da disse imidlertid fylder temmelig meget i bredden, bruges der hyppigst i værker med mange noter tællere af brøktal, \ 2> 3> 4> 5, 6, som notetegn. Notetegnet efterfølges i alminde* lighed af en parentes: *), '), men der findes ogsaa forfattere, som anser denne sidste for unødvendig. Notetegnet i teks* ten bør ikke staa tæt paa det forudgaaende bogstav; er skrift* vidden ringe, maa man anbringe et tyndt spatie mellem bog* stav og tegn. Notetegn med parenteser skal staa indenfor interpunktionstegnet, hvis noten kun er knyttet til et enkelt ord, men udenfor interpunktionstegnet, naar den hører til én eller flere sætningsperioder. Notetegn uden parenteser maa dog i alle tilfælde sættes bag interpunktionstegnet, da dette ellers skilles fra ordet ved en gabende kløft, og den følgende mellemrumstype bør ogsaa indskrænkes noget. — Noter bør altid sættes med en mindst to punkter lavere skrift* størrelse end den til værket benyttede,1) og naar teksten er skudt, maa noterne ogsaa skydes, dog ikke altid med den i værket brugelige skydning, men med en til den mindre skrift* størrelse passende. Til bogarbejder, der sættes med bourgeois eller bourgeois paa korpus, savnes ofte en passende noteskrift, thi petit er for stor, nonpareil for lille; i andre landes typo* grafi bruges hertil en skriftstørrelse paa 7 punkter (mignon 1) Den amerikanske typografi foretrækker en mindst 4 punkter mindre skrift til noter« ne og disse arrangeres altid i to kolonner med et spaltemellemrum af noget over en geviert; i det tilfælde, at noten kun udgør én linie, sluttes denne ud paa midten af hele formatbredden. — Ogsaa denne maade at ar* rangere noter paa, er langt at foretrække for den tyske, der endnu er den mest almin« delige hos os. 9*